Henter kommentarer

| Opdateret

Ekspert: Derfor er Facebook-aktien spændende

Foto: Regis Duvignau
Vis mere

Selv om mange måske mener, at amerikanske tech-aktier er blevet dyre, er det alligevel en af dem, der står øverst på indkøbslisten.

Det fortæller porteføljeforvalter Mads Christiansen i onsdagens udgave af Millionærklubben.

Han planlægger at købe Facebook onsdag.

»Den er billigt prissat. Facebook vokser 25-30 procent om året, og aktien har en P/E-værdi på 25, og så er selskabet markedsleder. Spørgsmålet er, om den kan blive ved med at vokse, og det er der ikke grund til at tro, at den ikke kan,« udtaler Mads Christiansen.

Læs også: Her er 12 undervurderede aktier

Facebook lever af reklamer og antallet af brugere, og brugerantallet er enormt. Kunstig intelligens og brugerdata kommer til at øge værdien af reklamerne, fordi det vil blive lettere og lettere at ramme de rigtige brugere, vurderer han.

Mads Christiansen ser samtidig for sig, at Facebook vokser ind på betalingsområdet og e-handelsområdet.

Han peger på, at hele WhatsApp-segmentet ikke er blevet ordentlig 'monetariseret' endnu.

Det samme gælder for Instagram, hvor han mener, at man fremover vil kunne købe varer direkte fra den reklame, man ser i stedet for først at skulle ind på den enkelte forretnings hjemmeside.

»Facebook bliver en butik mere og mere, og det Facebook sparer på handel, er lejen for butikken. Når der stilles varer frem i eksempelvis Bilka, betaler du lidt til Bilka for at stille varerne i øjenhøjde frem for i gulvhøjde. Det er også det, som Facebook kan ved at bringe varerne frem,« forklarer Mads Christiansen.

Han fremhæver Facebook-topchefen Mark Zuckerbergs pointe om, at selv om tech-selskaberne i det forgangne årti har oplevet en massiv vækst, vil væksten fortsætte, men nu i højere grad ved at andre brancher får del i techvirksomhedernes teknologi.

»Alle mulige små og mellemstore virksomheder vil blive koblet op på de her økosystemer, f.eks. Facebook eller Amazon, der kan nyde godt af deres indtræden i cloud'en,« forklarer Mads Christiansen.

Den amerikanske techselskabet har dog nået en størrelse, der har vakt bekymring flere steder.

Flere af demokraternes præsidenkandidater i USA har ifølge Vox allerede givet udtryk for, at Facebook sammen med de største andre tech-selskaber skal reguleres.

Derfor forventes det også, at emnet bliver en del af den politisk debat frem mod præsidentvalget i USA i efteråret.

Det er en holdning, der er blevet fremført, når snakken falder på de kontroversielle skandalesager om monopol eller datamisbrug, der har ramt tech-selskaberne.

Facebook kommer med regnskab onsdag, og derfor er købet forbundet med en vis risiko, da det ikke vides, hvordan markedet tager imod regnskabet. Et negativt regnskab er dog ikke noget, der betyder Mads Christiansen, der er langsigtet i aktien.

Mads Christiansen har i forvejen selv aktier i e-handelsgiganten Amazon.

Læs også: Chefanalytiker: Det her er et 'Lehman'-agtigt øjeblik

Læs også: Ekspert: Disse 5 undervurderede aktier satser jeg på