Henter kommentarer

Elon Musk gør det igen: Tweet sender kryptovaluta i vejret


Han har gjort det før, og nu gør han det igen.

Et enkelt tweet fra Tesla-stifteren Elon Musk, har fået kursen på kryptovalutaen dogecoin til at gå i vejret med næsten 17 pct. på få timer.

Det var ordene »The Dogefather SNL May 8«, der var nok til at skubbe prisen på en enkelt dogecoin fra omkring 0,26 dollar til godt og vel 0,33 dollar.

Med »SNL May 8« refererer Elon Musk højst sandsynligt til 8. maj, hvor han ifølge flere udenlandske medier angiveligt skal optræde som gæstevært i det amerikanske tv-program Saturday Night Live.

Læs også: Spekulanter vil sende kryptovaluta i vejret på »Store Pot Dag«

På det sociale medie Twitter vælter det ind med takke-beskeder til Tesla-stifteren fra spekulanter i kryptovalutaen, der har kunnet høste gevinst, mens andre brugere skriver, at det hele er ren manupulation fra Elon Musks side.

Elon Musk har blandt andet tidligere tweetet »Who let the Doge out« og »No highs, no lows, only Doge«.

Dogecoin blev oprindeligt skabt som en joke tilbage i 2013 og er opkaldt efter internetfænomenet 'doge', som er et meme, hvor størstedelen af billederne er af en hund af racen Shiba Inu.

Dogecoin-krusen er siden 2020 blev til år 2021 steget mere end 6000 pct.

Læs også: Tysk bank-aktie buldrer op

Læs også: Derfor kollapser dansk it-aktie med 30 pct.