Henter kommentarer

Én aktie stjæler opmærksomheden - se bølgen af nye kursmål her


Euroinvestor samler her de seneste ændringer i analytikernes anbefalinger på danske aktier. Rockwool stjæler opmærksomheden efter gårsdagens regnskab.

Rockwool

Rockwool har i kølvandet af onsdagens regnskab fået sænket sin anbefaling til "sælg" fra "hold" af Nordea.

Nordea, som ikke har kursmål for holdanbefalede aktier, har nu et kursmål for aktien på 1455 kr.

Rockwool-aktien faldt onsdag med 2,6 pct. til 1527 kr. efter et regnskab, hvor det meste af overraskelsesmomentet var trukket ud efter nedjusteringen og præsentationen af enkelte foreløbige tal den 18. august.

Læs også: Efter himmelflugt: Investor tager opkøbsrygter af dansk selskab med forbehold

Morgan Stanley hæver sit kursmål en anelse for aktien i Rockwool, efter at isoleringskoncernen kom med regnskab.

Kursmålet lyder nu på 1780 kr. mod før 1730 kr., og anbefalingen "undervægt" gentages.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Rockwools kursmål er blevet sablet ned til 1750 kr. fra 2400 kr. af BNP Paribas.

Finanshuset gentager anbefalingen "neutral", fremgår det af data fra Bloomberg News.

Læs også: Rockwool bliver i Rusland: »Vi vil ikke give regimet en milliardgave«

Carlsberg

Morgan Stanley hæver kursmålet for Carlsberg, så det nu er over den aktuelle kurs.

Kursmålet er nu på 1000 kr. mod før 925 kr., og anbefalingen er fortsat "ligevægt".

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

En aktie i Carlsberg koster 987,40 kr., efter et kursplus på 0,7 pct. onsdag. Dermed ser Morgan Stanley et potentiale på 1,28 pct.

Det fremgår af data fra Bloomberg.

Læs også: Chipkæmpe skuffer

Bavaian Nordic

Bavarian Nordic får torsdag hævet kursmål af Danske Bank til 460,00 kr. fra 375,00 kr.

Anbefalingen er stadig "køb".

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Aktien i Bavarian Nordic stiger torsdag formiddag 0,7 pct. til 366,30 kr.

Demant

Hørreapparatskoncernen Demant får sænket kursmålet af finanshuset Jefferies til 285 kr. fra 335 kr.

Det fremgår af data fra Bloomberg.

Læs også: Katastrofefly giver Norwegian overskud

Finanshuset sænker kursmålet, da Demants resultater i første halvår var under ledelsens forventninger, hvilket førte til en nedjustering af forventningerne for regnskabsåret 2022, fremgår det af en kommentar.

I samme ombæring gentager finanshuset anbefalingen "køb".

Dog fremgår det, at Jefferies foretrækker Demant-konkurrenten Sonova i høreapparatssektoren.

Demant-aktien steg 0,5 pct. til 236,70 kr. i onsdagens handel.

Læs også: Trods udfordringer: Dansk selskab fastholder forventninger

Unibrew

Royal Unibrew får indledt dækning af Jyske Bank, der giver bryggeriaktien anbefalingen "køb" og et kursmål på 725 kr.

Det fremgår af en dugfrisk analyse fra Jyske Bank.

Unibrew-aktien steg onsdag med 0,7 pct. til 584,60 kr.

Læs også: Lau Svenssen: Hvornår vågner Holger Danske?

Læs også: Vil forbyde salg af benzinbiler fra 2035

.˙ MarketWire