Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Fortællingen om hjælp fra Holger Danske i nødens stund trænger til en opdatering for at passe ind i nutidens forhold. Jeg vil tillade mig at fremhæve Margrethe Vestager som havende rollen som potentiel kraftkarl.
Der er brug for en person til at udføre en hårdt tiltrængt heltedåd. Som EU-kommissær med ansvar for konkurrenceforhold er det nemlig herfra, der skal orkestreres et storstilet indgreb for at bringe orden i sagerne på det afsporede indre marked for handel med energi i EU.
Problemer, der er skabt af mennesker, kan også løses af mennesker.
Læs også: Danske Bank om 'slangen i paradis': Det skal du ikke gøre i denne uge
Det kræver naturligvis, at man forstår problemets art og årsag samt den måde tingene fungerer på inklusive fænomener som spekulation, manipulation og decideret svindel og humbug. Der sker ting og sager i øjeblikket.
Balladen foregår på det såkaldte marked for energi i form af naturgas og elektricitet. Der er afledt påvirkning af handel med CO2-kvoter mv.
Det hele udfolder sig inde i EU. Prisdannelsen på olie fungerer internationalt uden at være havnet i en opkogt situation. Olie kan let lagres og flyttes.
Er prisdannelsen på gas og el velfungerende i EU
Nej, det ser absolut ikke ud til at være tilfældet. Der er tale om en form for kunstigt opbyggede markeder, som var tiltænkt en opgave med at fremme konkurrencen og forbedre udnyttelsen af den eksisterende kapacitet samtidig med at investeringer i nye anlæg skulle finde sted på den mest hensigtsmæssige måde.
Intentionerne fejlede ikke noget.
Vejen til Helvede er brolagt med gode forsætter. Talemåden ser ud til at udfolde sig nu, eller man skulle måske sige: udmønte sig (for de snedigste, som scorer en ekstrem gevinst).
Putin ryster den indre stabilitet i EU-landene. Panik. Vi lever på et tidspunkt med mangel på ro, orden og fornuft.
Læs også: Lille dansk tech-virksomhed: 'Vi vil være de største i Europa'
Brug af prisdannelse på markeder er den grundlæggende mekanisme i en fri økonomi. Ideelt set vil priserne føre til høj effektivitet - selv om det kan tage tid og der opstår fejltagelser hver eneste dag rundt omkring.
De store tals lov og tidens gang skubber udviklingen i den rigtige retning.
Men det gælder kun for frie markeder. Barrierer, manipulation og kunstige rammer vil føre til et helt andet resultat, hvor den kloge aktør med en privilegeret stilling kan profitere på alle andre.
Jo mere kunstigt et marked er konstrueret des større mulighed for ekstreme udviklingsforløb.
Beklageligvis er der fra starten af neoliberalismens epoke sket en forandring af tankegangen i retning af blind tillid til enhver form for ”markedspris”. Økonomer er jo kendt for udsagnet: ”markedet har altid ret”.
Læs også: Danske selskaber tror ikke på comeback
Det er dog i teoretisk forstand en tautologi, altså en rundslutning som ikke forklarer noget med argumenter udefra. Sådan er det bare, basta.
Mennesker opfinder selv markeder for at kunne handle med hinanden. Når omfanget vokser fra sporadiske enkelthandler til et flow af aktivitet er der dannet et nyt marked.
Selv i fængsler og fangelejre kan der opstå markeder, herunder med betaling som finder sted ude i samfundet.
Energimarkederne inde i EU er imidlertid ikke frie men skabt som en kunstig opfindelse. Der er tale om markeder uden lagre, og der er krav til håndtering af fysiske leverancer via lukkede, sikre og godkendte transportsystemer.
Det ligner en lukket trykbeholder. Manometeret kan let gå i top, og så må sikkerhedsventilerne åbnes for at forhindre en eksplosion (læs: fallitter blandt aktørerne).
Læs også: Saxo Bank: Sådan tjener du måske på energikrisen
Så længe folk spiller kort med hinanden på et værtshus er der tale om et Nulsumsspil. Gevinster og tab svinger i aftenens løb, men det påvirker ikke resten af samfundet.
Hvis det udvikler sig til hasard kan hus, hjem og bøndergårde blive sat over styr.
Balladepunktet på det indre europæiske energimarked er, at prisdannelsen her benyttes udadtil som reference ved beregning af rigtige energikunders faktiske forbrug. Det påvirker private forbrugere, virksomheder og fællesskabet med aktiviteter udført i den offentlige sektor.
Ræven blev lukket ind til gæssene for at få skub i markedet
Prisen må jo være rigtig, når den kommer fra et marked. Sådan er holdningen.
Forklaringen om manglende import fra Rusland forekommer ikke at være dækkende, men det er da en god fortælling. Hvis Putin-Rusland ønsker at ryste EU-landenes indre stabilitet ved at skabe panik på et marked med hysteriske kællinger, så er det lykkedes.
Hvis det i praksis også indebærer fordel af højere afregningspriser til Gazprom, så er der lange udsigter for fred i Ukraine. Det spørgsmål er uklart.
Da man opfandt det nye frie marked i EU, var ambitionerne høje. Derfor gav man så vidt vides adgang til nye finansielle aktører uden høje krav til dem angående en eksisterende position inden for energi, rådighed over infrastruktur og adgang til fysisk afvikling af handlerne.
Læs også: Tvede erkender efter tab på 38 pct: 'Jeg fjumrede en del rundt i markederne'
Ønsket var at etablere et marked med stort flow, så de rigtige energiselskaber ikke fik lov til at sætte sig på markedet. De havde fordel af deres kapacitet og kundegrundlag. Jo flere aktører, des bedre.
Det lykkedes, men man slap ræven ind til gæssene. Så længe der er fred og ro på et marked, går alt fint. Når udviklingen koger over, kan det ende halt galt.
Her står vi i dag. Hvis ingen griber ind, ender det formentlig galt. Helt galt. EU er havnet med et selvmål, hvis de ikke griber ind og hiver i nødbremsen. Putin griner.
Styring og kontrol
Normalt er der ingen fra finansverdenen, som råber op og ønsker indgreb fra de regulerende myndigheders side. Vi lever i en epoke med alt for meget overformynderi og politisk fordrejning, som koster borgerne penge og reducerer friheden.
Men udviklingen i det kunstige energimarked har ikke noget med frie markeder at gøre. EU er medansvarlig for at have konstrueret et marked, som er afsporet.
Alle ser på med rædsel, men ingen griber ind.
Fem forhold bestemmer alting: udbud, efterspørgsel, struktur, mennesker og tiden (tidspunkt og den tidsmæssige udstrækning af forløb). Evnen til at skabe panik med medierne som naive hjælpere er imponerende.
Udbuddet formodes at være truet uden at der endnu har manglet forsyninger. Lagrene af gas er ikke kritisk lave. Efterspørgslen falder med prisen og mediernes paniske rapportering, men borgerne er reelt værgeløse.
Det er strukturen, den er gal med. Nogle mennesker udnytter chancen for at opnå en kæmpe profit.
Befolkningens politisk udnævnte beskyttere med magt til kontrol og regulering, viser ingen vilje til handling. Markedet har altid ret, siger man. Men det er ikke korrekt.
Tiden vil formentlig redde os. Jo længere tid der går, des større skadevirkning. Her er der virkelig tale om en krise.
Det kan udløse voldsomme politiske reaktioner i de enkelte lande i EU.
Håbet er, at der snart bliver fred i Ukraine. Så vil prisen på naturgas og elektricitet formentlig falde drastisk uanset om der kommer flere kubikmeter igennem rørledningen eller ej. Det handler vist mest om spekulation og frygt.
Måtte Holger Danske m/k anno 2022 snart vågne op til dåd.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg
