En rød dag for danske aktier: Disse C25-aktier blev vinderne og taberne


Tirsdag gik hen og blev en rød dag for de danske aktier, hvor det ledende C25-indeks blev sendt ned med 0,7 pct.
Ligesom flere andre dage de seneste uger var det de regnskabsaktuelle selskaber, der løb med opmærksomheden.
I toppen af C25-indekset lukkede medicoselskabet Coloplast. Aktien steg med 3 pct., efter selskabet kom med regnskab tirsdag morgen.
Her kunne Coloplast berette om en voksende omsætning, der overraskede positivt. Læs mere om regnskabet her.
I bunden af indekset endte bryggeriet Royal Unibrew. Bryggeriet offentliggjorde mandag aften friske regnskabstal, som du kan læse mere om her.
Selvom Royal Unibrew både fastholdte forventningerne til 2026 og kunne berette om et nyt aktietilbagekøbsprogram, så var det alligevel ikke nok til at imponere investorerne, der sendte Royal Unibrew-aktien ned med 5,2 pct. tirsdag.
De fem bedste C25-aktier tirsdag:
Coloplast +3 pct.
Ambu +1,7 pct.
Novo Nordisk +1,4 pct.
Demant +0,3 pct.
Tryg +0,2 pct.
De fem værste C25-aktier tirsdag:
Royal Unibrew -5,2 pct.
Mærsk B -3,7 pct.
Mærsk A -3,4 pct.
Rockwool B -3,1 pct.
DSV -2,2 pct.