Temperaturmålingen af erhvervstilliden i Europa er varmere end ventet.

De såkaldte PMI-tal lander nemlig samlet på 51,9, hvilket er højere end de 51,5, som markedet havde ventet.

Et PMI-tal på over 50 indikerer fremgang i økonomien, og både inden for fremstillingsindustrien og serviceindustrien er der fremgang, ifølge de friske tal fra datavirksomheden S&P Global.

Det er især i den europæiske vækstmotor, Tyskland, at der er gode takter.

Her er der for første gang i 3,5 år fremgang inden for fremstillingsindustrien, skriver Bloomberg.

»Det er måske for tidligt at sige, men det her kan være vendepunktet for fremstillingssektoren,« lyder Cyrus de la Rubia, der er økonom hos Hamburg Commercial Bank, ifølge mediet.

Den positive udvikling er godt nyt for aktierne, lyder det fra Natalia Setlak, der er chefanalytiker hos AL Sydbank.

»For europæiske aktier er det en velkommen udvikling. Den moderate vækst i økonomien kan give yderligere medvind til europæiske aktier, som i forvejen har fået en god start på året,« skriver hun i en kommentar.

Det brede europæiske indeks, Stoxx 600, stiger med 0,5 pct. fredag.

Læs også: Investor ser gode muligheder for dansk aktie: »What's not to like?«

Læs også: 2026’s vinder- og taberaktier fortæller, at sikkerhedspolitik stadig er i centrum

Millionærklubben

Endnu en børsuge fyldt med økonomiske data og spændende regnskaber lakker mod enden. Det fejrer Millionærklubben traditionen tro med en frisk aktiedebat med udgangspunkt i lytternes aktier.  Vi sætter også fokus på dagens regnskab fra allergiselskabet ALK-Abelló, hvor adm. direktør Peter Halling er med på en telefon.   Dagens panel består af aktiestrateg og investor Michelle Nørgaard og teknisk analytiker og porteføljeforvalter her i klubben Lars Persson.  Vært: Adam Geil