Ericsson-aktien brager i vejret efter stærkt regnskab


Producenten af netværksudstyr Ericsson har godt gang i forretningen på trods af et udfordrende marked.
Det belønner investorerne, der sender aktien op med 11 pct. på børsen i Stockholm.
Det skriver Bloomberg.
»Vi har leveret et stærkt resultat for tredje kvartal understøttet af en fokuseret eksekvering, en stærk portefølje og kundernes tillid til Ericsson,« lyder det fra topchef Per Narvinger.

Ericsson har ifølge topchefen været udfordret af geopolitisk modvind og stigende priser på komponenter.
Kigger man på tallene, så slår selskabet forventningerne, ifølge Bloomberg.
Indtjeningen før særlige poster målt på EBITA lød på 10,1 mia. svenske kr.
Det er markant over analytikernes forventning, der lød på 7,93 mia. svenske kr.
Ericsson-aktien er steget med 18,6 pct. i år.
Læs også: Nordea leverer i tråd med forventningerne: Fastholder prognose for året
Læs også: Er særlig investering blevet attraktiv igen? Her er storbankens bud