»Den laks skal ned«

Sådan lyder et klassisk palindrom, hvilket betyder, at når man staver sætningen bagfra, så får du den samme rækkefølge af bogstaver. Og så er det omtrent også en rammende beskrivelse for den børsnoterede del af den store norske laksesektor i 2020. Lakseindustrien blev også berørt i mandagens udgave af Millionærklubben her på Euroinvestor og derfor stiller vi her skarpt på denne lidt særlige del af markedet.

2020 har været et skidt år for lakseselskaberne. Målt på Oslo New Seafood-indekset, der rummer otte aktier i primært lakseindustrien, kan tabet gøres op til 11,2 pct. i år. De otte selskaber har en samlet markedsværdi på næsten 200 mia. norske kr. Det suverænt største er Mowi-aktien - bedre kendt som Marine Harvest - der er faldet mere end 26 pct. i år. Grieg Seafood, der har haft store problemer med produktionen på deres farme i Skotland, er faldet 38 pct., mens  Salmar er eneste selskab med et positivt afkast i 2020 på 11,2 pct. Selskabet Bakkafrost, der også tælles med blandt de helt store producenter, er faldet knap 12 pct. i år.

Det helt særlige ved lakseindustrien er, at den er markant mere cyklisk i sin grundlæggende forretningsmodel end andre fødevareproducenter. Om noget kom denne sårbarhed til syne under lockdown i foråret og salget er kun langsomt på vej tilbage. Det fortæller en norsk industriekspert, som dog ikke ønsker at blive citeret, til Euroinvestor. Lakseaktier opfører sig omtrent så mystisk, som når fisken gyder, hvis man ikke kender de særlige karakteristika for industrien.

Udbud og efterspørgsel

Forholdet mellem udbud og efterspørgsel er nemlig markant asymmetrisk. Det tager helt konkret 2-3 år at producere en laks, og derfor er udbudssiden låst helt fast på kort sigt. Efterspørgslen derimod er markant mere cyklisk end for andre fødevaregrupper, da en stor del af lakseefterspørgslen - omtrent 45 pct. - kommer fra restauranter, kantiner osv. Under lockdown blev industrien derfor udsat for et regulært chok. Men over en længere årrække kan man forvente en nogenlunde stabil kilopris på omkring 6 euro, lyder buddet.

Lakseindustrien tog for alvor fart i 2017 og 2018 på internationalt plan. Den voksende industri og de stigende markedsværdier har betydet, at flere af selskaber dækkes af børshuse fra London og Frankfurt, hvilket er relativt nyt for industrien. Samtidig blev selskaberne optaget i flere europæiske fødevareindeks og derfor er prissætningen udvidet voldsomt i de senere år. Investorer skal således være opmærksomme på, at det ikke længere er et lille uberørt hjørne af markedet højt mod nord. Forventningerne ved indgangen til 2020 var skruet helt op.

Selv om laksen er et mere cyklisk produkt handles selskaberme typisk på børsen med en forventning om fortsat høj vækst, stabil indtjening og stigende udbyttebetalinger. Præcis som andre fødevareproducenter.

Læs også: Investeringsstrateg er bekymret over visse danske aktier: Det ligner en boble

Læs ogs: Kendt valueinvestor: Det her bør alle investorer fokusere på