Investorer bør stille sig ét bestemt spørgsmål og forberede porteføljerne på et helt særligt scenarie.
Det fortæller Maj Invests aktiechef Kurt Kara, der siden slutningen af 2005 har haft ansvaret for Maj Invest Value og som af investeringsstil er blevet udråbt af flere medier som det tætteste, vi i Danmark kommer på den legendariske investor Warren Buffett.
Han fokuserer sammen med sit team bestående af Ulrik Jensen og Rasmus Quist Pedersen på at købe undervurderede aktier i gode virksomheder. Det vil sige selskaber, hvor børskursen ikke afspejler virksomhedernes underliggende værdier. En strategi, der har haft svære vilkår i de senere år.
Centralbankernes udpumpning af penge har ophævet den finansielle tyngdekraft, forstået på den måde, at traditionelle værktøjer til prissætning af aktier favoriserer selskaber, der (måske) vil tjene penge om mange år, frem for selskaber, der rent faktisk tjener penge i dag.
Vækststrategien og dermed teknologiselskaberne har overskygget alt og alle i de senere års afkaststatistikker. Men inden for de kommende år stopper festen. Sandheden kommer for en dag, lyder budskabet hos Maj Invest. For at forstå hvorfor, begynder vi med spørgsmålet:
For hvad sker der med priserne i samfundet, når man hælder så mange penge ud i økonomien, som USA har gjort på så kort tid?
Han fremhæver, at USA - for at modvirke konsekvenserne af coronakrisen - har sendt 35 pct. af USA’s BNP ud i økonomien på ganske få måneder. Talmæssigt taler vi om, at Federal Reserve har understøttet kreditmarkedet med 3 - 5.000 milliarder dollar og oveni udstedt checks og Trump administrationen har igangsat finanspolitik for 2000 mia. dollar. Til sammenligning kostede Anden Verdenskrig målt i procent af USA’s BNP cirka 40 procent,påpeger han.
»USA har lukket en økonomisk kraft ud i økonomien på under et år, som svarer til, at man rent økonomisk har udkæmpet Anden Verdenskrig,« påpeger Kurt Kara.
Det er relevant, for historisk set har renterne og inflationen haft stort betydning for, hvordan det er gået på aktiemarkedet. Renterne bliver med Kurt Karas ord holdt i et jerngreb af centralbankerne, og derfor gælder det om at se på, hvordan den massive mængde penge, der er sendt ud i økonomien, påvirker inflationen. Inflation er jo den situation, hvor samfundets priser bredt set stiger og stiger, hvilket fører til en forringet købekraft.
»Hvis den økonomiske stimulans går godt, så kan konsekvensen blive inflationær. Det er derfor guldet og sølvet er steget. De er steget som en inflationshedge,« udtaler Kurt Kara.
De lave renter og de massive økonomiske hjælpepakker har betydet, at trioen i Maj Invest Value ser på to forskellige udfald. Et inflationært scenarie, hvor priserne stiger samt et deflationært scenarie, hvor priserne falder – f.eks. fordi hjælpepakkerne ikke virker.
Læs også: Investeringsstrateg er bekymret over visse danske aktier: Det ligner en boble
»Aktieinvestorer skal overveje, om alt det her kan skabe ustabilitet i priserne og om den stabilitet, som vi ser nu, er langsigtet holdbar,« forklarer Kurt Kara.
For ham at se tror nogle på, at priserne er som en kugle på bunden af en dal med inflation til den ene side og deflation til den anden side. En kugle ville blot vende tilbage til udgangspunktet, hvis der kom et jordskælv. Men hvad nu, hvis kuglen - som jo repræsenterer prisstabiliteten i samfundet - ligger på en bakketop? Det er det scenarie, som investorerne skal forberede deres portefølje på - for så vil et jordskælv få kuglen til at trille ned ad bakken - enten mod inflation eller deflation, forklarer Kurt Kara.
»Vi er nervøse for, at vi ligger på en bakketop i forhold til alt det, der sker. Det er en meget, meget vigtigere debat for aktieinvestorer end om BNP går op eller ned,« udtaler Kurt Kara
I sådan situation bør investorer nemlig fokusere på pricing power, og altså selskaber, der har evnen til at fastholde priser på dets produkter, hvis priserne bredt set falder, eller som kan hæve priserne, hvis priserne i samfundet begynder at stige. Det er typisk selskaber, der ikke ligger i benhård konkurrence med resten af verden. Det kunne eksempelvis være jernbaneselskaber, forklarer Kurt Kara. Sidstnævnte har nemlig en geografisk monopol - en voldgrav, der kan beskytte selskabet.
Hvad er tidshorisonten for den her kugles bevægelse?
»Jeg tror, at vi vil se nogle reaktioner inden for et par år. Det her Guldlock-scenarie med lav inflation og lave renter er truet af den meget aggressive ekspansive politik, der er nødvendig for, at vi kommer ud af coronakrisen. Intet er gratis, og når man laver så store indgreb i økonomien, så har det som regel en tilsvarende stor pris,« udtaler Kurt Kara.
Han påpeger, at man ikke ved, hvad det ender med rent prismæssigt, men at man ved to ting: 1) At gældsætningen i verden vokser og 2) at det er de færreste stater, der kan vokse sig ud af den gæld. For ham at se er konsekvensen, at staterne er nødt til at trykke flere penge for at håndtere gælden.
»Der vil være to-tre år,før vi begynder at se det - måske lidt før eller lidt efter. Derfor er du som investor nødt til at parere en situation, hvor priserne enten er i frit fald eller bliver ved med at stige,« udtaler han.
Du bør ifølge Kurt Kara derfor lede efter selskaber, der har et produkt, som alle vil have, men som ingen andre har, eller selskaber med et produkt, hvor man har et forspring, der gør, at selskabet kan tage lidt ekstra for produktet.
Hvis man ser sådanne selskaber, der er billige nu, så bør man overveje at slå til.
Så er det til gengæld op til investorerne selv at vurdere, om man vil ride med på momentum- og vækstaktie-bølgen lidt endnu eller risikere at komme for sent til den dag tidevandet trækker sig tilbage og afslører, hvem der ikke har tøj, som Warren Buffett selv har udtrykt sig om risikoen ved at køre for aggressivt og risikabelt frem på markedet.
Læs også: 8 mulige vinder-aktier: Dette overser den dovne hjerne
Læs også: Investeringsstrateg er bekymret over visse danske aktier: Det ligner en boble
