Henter kommentarer

Europæisk samling af aktier banker 'Magnificent Seven'


De seneste 2 år har den europæiske samling af aktier kaldet GRANOLAS 'outperformed' sin amerikanske modpart.

Med andre ord har aktierne gjort det bedre på en række punkter, end Magnificent Seven.

Det skriver den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs i et nyhedsbrev.

GRANOLAS, som er et påfund fra Goldman Sachs, består af de største europæiske selskaber målt på markedsværdi i 2020. 

Det er GSK, Roche, ASML, Nestle, Novartis, Novo Nordisk, L'Oréal, LVMH, AstraZeneca, SAP og Sanofi.

Læs også: Mediegigant vil fyre 800 medarbejdere

Selskaberne har leveret cirka 63 pct. i afkast til sine aktionærer siden 2021, og det er det samme som Magnificent Seven har givet i afkast i samme periode.

Til gengæld har den europæiske samling af aktier, når man sammenligner med de amerikanske kæmper, mindre udsving i kurserne. Samtidig er GRANOLAS en mere spredt gruppe, når det kommer til brancher, hvor Magnificent Seven hovedsageligt er tech-aktier.

De amerikanske aktier, som er en del af Magnificent Seven, tæller Apple, Microsoft, Alphabet, Amazon, Nvidia, Meta og Tesla.

Sammenligner man GRANOLAS med sin amerikanske modpart på pris, så er GRANOLAS godt 30 pct. billigere, når man dykker ned i P/E-tallet.

P/E-tallet bruges ofte til at prissætte selskaber. For ved at sammenligne bestemte selskabstal – f.eks. på salg og fortjeneste – i forhold til aktiekursen, kan du holde aktien op mod andre aktier inden for samme sektor. 

Læs mereStorbank ser potentiale i 11 europæiske giganter