Tysklands største bank får hug af investorerne onsdag.
Deutsche Bank-aktien falder i skrivende stund med 5,7 pct. Tidligere på dagen var aktiekursen nede med mere end 8 pct.
Den dårlige stemning har ramt aktien, efter Deutsche Bank har offentliggjort et nyt regnskab. I de nye tal kan man finde frem til bankens første underskud i et kvartal i fire år. Det skriver Bloomberg News.
Og det er ikke småpenge, som strømmer ud af den tyske storbank. Tabet for årets andet kvartal lyder på 143 mio. euro svarende til 1,1 mia. kr.
Underskuddet har også fået konsekvenser for aktionærerne, da banken har annonceret, at der sandsynligvis ikke vil blive gennemført et aktietilbagekøb i andet halvår af 2024.
På trods af dagens fald er Deutsche Bank-aktien stadig oppe med 18,5 pct. i 2024.
Læs også: Stor dansk aktie spås markant stigning inden for få måneder
Læs også: Analysehus indleder dækning af C25-aktie: Anbefaler 'køb'

