Henter kommentarer

Evergrande har skabt usikkerhed i markedet - 'det skal investorerne holde øje med'

Foto: ANGELOS TZORTZINIS
Vis mere

Kommer den kinesiske centralbank med brandsprøjten, efter ejendomgiganten Evergrande har skabt usikkerhed på de finansielle markeder?

Svaret på det spørgsmål vil investorer holde øje med, vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar onsdag.

»Det er længe siden vi sidst har haft en korrektion og usikkerhed på aktiemarkedet, og derfor er det naturligt, at investorerne igen bliver mindet om, at der er en risiko ved at investere. Investorerne bør bl.a. holde øje med den kinesiske centralbank. I det øjeblik de sænker bankernes reservekrav, vil det være et udtryk for at situationen er anspændt, men også at brandvæsnet er på vej og vil hjælpe med at få ilden og i dette tilfælde situationen med Evergrande ”under kontrol” hvad det så end måtte betyde og have af indflydelse på kort sigt,« lyder det.

Den kinesiske centralbank vil spille en vis rolle, vurderer han med henvisning til, at pengepolitiske stramninger og lempelser ofte kommer til udtryk i form af faldende og stigende krav til bankernes reservekrav. Tanken er, at når reservekrav lempes, kan bankerne låne mere ud for en given egenkapital.

»De fleste venter, at den kinesiske stat på en eller anden måde spænder et sikkerhedsnet ud«, hvor formålet underforstået er, at undgå en sprednings- og dominoeffekt, forklarer Per Hansen.

Læs også: Evergrande indgår aftale om rentebetaling - der tegner sig lettelse hos investorer

Læs også: Lau Svenssen: Tid til aktier i energi