Den liberale tænketank CEPOS har opgjort partiernes økonomiske udspil med fokus på, hvor meget ekstra arbejdskraft, deres planer hver især vil genere.
Beregningerne følger Finansministeriets metode. Kun otte partier indgår i sammenligningen, da de øvrige partier ikke har fremlagt større økonomiske udspil.
Her er overblikket:
Liberal Alliances plan har den største effekt på arbejdsudbuddet med en stigning på 134.000, bl.a. gennem reformer af overførselsindkomster (pensionsalderen øges med 1 år, dagpengeperioden forkortes fra 2 til 1 år, efterløn og Arne-pension afskaffes, mens alle overførselsindkomster mindrereguleres) samt indførelse af en flad skat på 40 pct.
Nye Borgerlige har den næsthøjeste effekt på godt 75.000 i øget arbejdsudbud. Det skyldes bl.a. en flad skat på 37 pct., afskaffelse af efterlønnen samt mindreregulering af overførsler.
De Konservative har den 3. største reform-effekt med 55.000 i øget arbejdsudbud gennem bl.a. afskaffelse af efterløn, Arne-pension og topskat samt mindreregulering af dagpenge
Kristendemokraterne øger arbejdsudbuddet med 37.000 personer, gennem afskaffelse af Arne-pension og efterløn, topskattegrænse på 800.000 kr. og øget beskæftigelsesfradrag.
Radikales reformeffekt på 23.000 skyldes primært afskaffelse af efterlønnen, ligesom forhøjelse af topskattegrænsen også øger arbejdsudbuddet.
Venstre og Socialdemokraterne har fremlagt reformer, der øger arbejdsudbuddet med hhv. ca. 9.000 og 7.500 personer. Dermed placerer de to partier sig lavest på reformranglisten.
Moderaterne vil øge arbejdsudbuddet med 20.000 herunder gennem en afskaffelse af topskatten og en markant SU-reform, der bl.a. mindreregulerer SU’en og delvist omlægger SU’en til lån.
Læs også: Den ultimative test: Disse partier vil gøre Danmark rigere
Læs også: Største fald i statistikkens historie: Så meget er savet af danskernes aktiebeholdninger