Filmproducent sagsøger Netflix for 105 mio. dollar


Den amerikanske filmproducent Simon Afram har sagsøgt streamingtjenesten Netflix og kræver en erstatning på 105 mio. dollar.
Søgsmålet kommer efter, at en masterkopi af hans film »Fortitude«, der har Nicolas Cage i hovedrollen, angiveligt blev stjålet fra Netflix’ kontorer, skriver Reuters. Ifølge søgsmålet modtog Netflix en ukrypteret masterkopi af filmen i juni. Ni dage senere informerede Netflix Afram om, at harddiske var blevet stjålet fra deres kontorer, heriblandt den med »Fortitude«.
Simon Afram har investeret mere end 45 mio. dollar i filmen, som han har arbejdet på i syv år. Han frygter, at filmens værdi er ødelagt, da distributører sandsynligvis vil afholde sig fra at købe en film, der risikerer at ende på piratsider. Filmen handler om Anden Verdenskrig.
Læs også: Guldregn forvandlet til mareridt: AI-blodbad flår 67 pct. af fonds værdi på én måned
Læs også: Vestas og NKT springer i vejret: Her er strategens forklaring