Henter kommentarer

Finanstilsynet giver grønt lys: Snart kan banker udbetale udbytter igen


Finanstilsynet er nu parat til at lempe de begrænsninger på udbyttebetalinger og tilbagekøb af egne aktier, der blev indført for blandt andet banker efter at have været sat på pause på grund af coronapandemien.

Det oplyser Finanstilsynet til Børsen.

»Finanstilsynet mener, at bankerne skal have en forsvarlig kapitalplanlægning. Derfor vurderer vi, at banker med stærke kapitalpositioner skal have bedre muligheder for at betale – et afpasset – udbytte end mindre velpolstrede banker,« lyder det i en skriftlig udtalelse fra bankernes vagthund fra vicedirektør Kristian Vie Madsen til avisen.

Finanstilsynet afventer nu en endelig melding fra det europæiske systemiske risikoråd, ESBR. I Sverige har det svenske finanstilsyn fredag meddelt, at coronabegrænsningerne for udbytte fra banker og andre finansielle institutioner vil blive droppet ved udgangen af september.

Læs også: Aktiefest får antallet af danske dollarmillionærer til at stige

Læs også: Lau Svenssen: Udsigt til et turbulent efterår