”Back to normal” efter Corona-nedlukningerne er den grundlæggende udvikling, men denne positive dynamik skal kæmpe imod en række modstandere.
Sådan ser situationen ud for de reale faktorer, og i sig selv burde pilen derfor pege opad – forbeholdet drejer sig nu pludselig om udsigt til en helt ny dagsorden, som endnu ikke er taget op, men venter: opgøret om ansvaret for det mislykkede 20 år lange felttog i Afghanistan, som udstiller USA og dets lydige europæiske følgesvendes fejltagelser. Epoken med USA som verdens reelt eneste supermagt og Pax Americana slutter muligvis nu. Hvis det bliver tilfældet, åbnes der op for en mere åben udvikling globalt, hvor de enkelte udfald fremover kan overraske.
På EuroInvestor fokuser vi jo mere snævert på aktiemarkedets formodede forløb i lyset af udsigten for den kommende tid. Her indgår også konsekvenserne af den interaktion, som kan tænkes at fremkomme mellem udviklingen i de reale økonomiske og politiske forhold på den ene side og finansmarkederne på den anden. På det punkt er aktier nu i centrum.
Rentemarkedet er væk – Aktierne bestemmer, og det er spændende men farligt
Aktiemarkedet har nemlig udvidet sin betydning i forhold til rentemarkedet (obligationer og bankrenteforhold). Det er konsekvensen af centralbankernes lempelige og stadig mere generøse pengepolitik. Det er ikke lykkedes at komme ud af denne blindgyde i tide på en ”ufarlig” måde, og derfor sidder man mere og mere fast. Hver gang, der opstår ny modgang, råbes der på hjælp fra Penge-brandvæsnet - selv om de tidligere tiltag endnu ikke var rullet tilbage. Man har arbejdet med pumperne siden Finanskrisen i 2008. Ikke godt med en dør i baglås.
Det minder i forfærdelig grad om situationen i Første Verdenskrig: Intet nyt fra Vestfronten. Frontlinjen holdt, men til sidst brød Tyskland i stedet sammen indefra, og så ophørte kampene omsider. Tre kejserriger, som for længst havde overlevet sig selv, blev blæst omkuld. Europa blev forvandlet, og desværre fik man opbygget en struktur som førte til en endnu værre storkrig, Anden Verdenskrig.
Udfaldet denne gang kan også ende med et kollaps på hjemmefronten, men verden er meget åben. Centralbankerne vil miste deres magtposition, hvis rentemarkedet pludselig kollapser. Det vil blive åbenbaret, at de overspillede deres rolle og havde mistet jordforbindelsen. Men det er en anden og virkelig farlig sag. Den tid, den sorg.
Pointen her og nu er, at aktiemarkedet har oparbejdet og overtaget en førerplads i økonomien. Det er en farlig struktur. Aktier er i forvejen en ”leading indicator”, idet børskurserne afspejler forventninger til fremtiden. Før beslutning om køb/hold/salg gætter vi mere eller mindre på, hvor aktiens børskurs vil være 6-9 måneder ude i fremtiden.
Problemet er, at aktiemarkedets betydning igennem de seneste 25 års udvikling - og trods det voldsomme afbræk i 2008 med Finanskrisen - er blevet alt for stor. Indflydelsen gælder både angående de enorme formueværdiers størrelse (og deres fordeling) og mht. opfattelsen af aktier som en indikator for fremtiden. Hvis der indtræffer et kursdyk som udløser en børskrise, kan det i sig selv rive økonomien ind en nedtur og starte et negativ feedback loop, der presser aktierne endnu længere ned. Prisen på aktier burde afspejle virkeligheden i realøkonomien og udsigterne fremover. I dag er situationen nærmest blevet det omvendte.
Man kan se strukturen med børsfeber tydeligt i adfærden hos de førende investorer, børshuse og forvaltere. Jo mere IT-digitalt et aktiv er organiseret eller fokuseret, des større begejstring. IT-aktier og krypto-aktiver ligger helt i front. Selskaber, der er bundet til håndtering af virkelige produkter, er YT.
Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Fokus på svenske ejendomsaktier
Kursniveauet er ekstremt højt – papirformuerne er oppustede
Buffet Indicator (Aktiemarkedets kursværdi/Nationalproduktet) i USA er kravlet helt op på ca. 230 pct. Tallet lå frem til 1995 under 100 pct., og niveauet 80 pct. var indtil da anset som maksimum.
Balladepunktet er samtidig, at aktieboomet er koncentreret til USA. Aktierne i IT/Tech er absolut afgørende som lokomotiv i denne optur. Nu er disse aktier kørt træt. De førende børsaktører sidder derfor klar og kaster sig tilsyneladende over udvalgte raket-aktier, så snart nye chancer dukker op.
Europa er langt bagefter USA i aktieopturen. Det kan føre til overførsel af ”smart money” fra USA til Europa. Nogle aktører solgte allerede tidligt på året ud af de hotte NASDAQ-navne og rykkede i stedet ind i råvarer for at få del i prisboom’et via futures (direkte) og indirekte via aktier inden for miner og energirelaterede erhverv. Nu er der indtrådt et setback for dette segment. Formentlig bliver det kun til en pause før en ny optur – forudsat det økonomiske opsving ikke rammes af en punktering.
Interferens mellem bølger af forskellig udvikling kan blive et nøgleord i det kommende efterår. En forsinket aktieoptur i Europa kan støde sammen med en aktienedtur i USA. Her skal man som europæisk investor vurdere, om der er tale om en farlig afsporing i USA, som vil kunne ramme økonomien bredt, eller om der i virkeligheden er tale om et positivt forløb med skift i indsatsen af penge ved flytning fra USA til Europa? Størrelsesforholdet mellem de to børsmarkeder vil indebære, at Europa kan blive løftet op som en elevatortur! Sidstnævnte forløb er jeg fortaler for.
Dow Jones er nemlig allerede drejet af mod Øst og har mistet momentum, altså tab af fart opad. S&P og NASDAQ indeksenes aktier må formodes at følge efter. Flere af de førende FAANG+ aktier har nemlig mistet pusten i år, hvis man ser på relativ performance (stiger aktien mere eller mindre end hele markedet opgjort som et aktieindeks).
Optimismen på dette hotte marked er i stedet blevet samlet om reklameindtægtsfirmaerne Google og Facebook, som har gavn af opsvinget. Der satses også videre på et af de allerstørste navne (Blue Chip) som Microsoft uanset hvor dyr aktien end måtte blive. Denne adfærd er nærmest selvmodsigende og afspejler vel dybest set en defensiv adfærd (Safe Haven placering). Det gør forløbet her og i nogle få udvalgte andre topnavne des mere risikobehæftet (Down Side Risk).
De fleste IT-aktier har mistet kraften til fremdrift. De er kørt træt. Der opstår dog jævnligt eksempler på hurtige ryk opad, hvis der fremkommer blot små positive nyheder om et eller andet selskab. Det ligner spasmer og afspejler, at der er masser af penge på standby ude på sidelinjen.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Strømmen siver stille ud af Tesla-eventyret
Midlertidig indbildt velstand fra kursboomet er en farlig sovepude
Formuerne er blevet oppustede (opskrevet i værdi) af aktieboomet på Wall Street og ringvirkning herfra på andre børser. Herhjemme er formuegevinsterne for private derimod primært opstået ved boligprisernes optur. Det er ovenikøbet ”frie midler” og efterskat-penge, når gevinsten på et tidspunkt tages hjem ved salg, eller man belåner sin voksende friværdi. Indtil da er det kun en passiv konstatering af voksende rigdom, og derfor er påvirkningen af aktiviteten i samfundet (væksten) mindre end gennemslaget af aktiegevinster.
For pensionsforvaltere er der en lignende situation, så længe alt går godt omkring renteforholdene. Til gengæld er det en farlig sovepude, hvis/når pendulet ryger baglæns. Det gælder uanset, om det bliver aktierne eller obligationer, som først udsættes for markante kursfald. Kapitalgevinsterne udgør en tryghedsskabende buffer, som giver styrke til at påtage sig en højere risiko ved nye investeringer. Tilsvarende kan forvalteren acceptere en alt for lav direkte rente, så længe rentefaldet fortsætter og giver ikke-realiserede kursgevinster. Lavrenteplaceringer lever i dag i ly af de store gevinster på aktier, men den dag udviklingen vender 180 grader, bliver der hurtigt panik.
I det øjeblik aktier og obligationer kommer ”under fire” med kurstab, forsvinder styrken i den store buffer af ikke-realiserede kursgevinster. Så skal der rebes sejl for at trimme den samlede risiko nedad. Det kan udløse massive udsalg selv om de pågældende aktier måske allerede på det tidspunkt er blevet presset urimeligt langt ned. Sådan opstår overreaktioner.
I et par efterfølgende artikler vil jeg drøfte markedsudsigterne nærmere. Vi befinder os på et meget spændende tidspunkt. Årets sidste måneder kan blive livlige på aktiemarkedet.
Læs også: Lau Svenssen: Ørsted som aktieplacering
Læs også: Morten Springborg: Investeringsimplikationerne af Fit for 55
