Salget hos Nokias forretning inden for kunstig intelligens og cloud er vokset med 49 pct. fra samme kvartal sidste år.

Det viser dugfriske tal fra det finske teknologiselskab.

Investorerne virker godt tilfredse med regnskabet. De sender Nokia-aktien op med næsten 10 pct., efter regnskabet er landet.

- Vi opjusterer vores vækstforventninger til Optical og IP Networks, og vi investerer i at udnytte den accelererende efterspørgsel fra AI- og Cloud-kunder, udtaler topchef Justin Hotard i regnskabet.

Nokia holder dog fast i forventningerne til 2026. Her er forventningen et driftsresultat på mellem 2 og 2,5 mia. euro.

Læs mere: Danske Bank ryster posen: Åbner for populært lån

Læs mere: Svensk forsvarskæmpe melder om stærk start på året