I sidste uge sænkede både Jyske Bank, Danske Bank og Nordea den indlånsrente, deres kunder betaler for at have et bestemt antal kroner stående i banken.
I alle tre tilfælde blev indlånsrenten sat 0,10 procentpoint ned, så den nu lyder på -0,70 pct. mod tidligere -0,60 pct.
Alle tre banker begrundede ændringen med Nationalbankens rentenedsættelse tilbage i starten af oktober til -0,60 pct. fra førhen -0,50 pct.
Har man 300.000 kr. stående på tværs af sine indlånskonti, betyder ændringen, at regningen nu lyder på 1400 kr. årligt før skat, hvis beløbsgrænsen for hvornår der skal betales negativ rente ligger på 100.000 kr. Førhen ville regningen hedde 1200 kr. om året før skat.
Selvom det er træls at betale negative renter, kan det godt give mening at have noget af sin opsparing stående kontakt. Sådan lyder det fra Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom i Nykredit, der arbejder med to hovedregler.
Den ene er, at have en buffer stående til uforudsete udgifter.
»For eksempel vad der svarer til 1-2 månedslønninger efter skat,« skriver hun.
Den anden hovedregel er, at man bør lade de kontanter stå, som skal dække udgifter inden for de kommende tre år.
»Eksempelvis hvis der skal bruges penge til udbetaling til en bolig, køb af rejse, bil eller lignende,« lyder det fra Camilla Schjølin Poulsen, som tilføjer:
»Rådet bunder i, at det bør være nemt og fleksibelt at komme til disse penge, og med så kort en tidshorisont er det ekstra risikabelt at investere beløbet i værdipapirer.«
Hvis man har mange kontanter
Har man mange kontanter, og vil man gerne undgå negative renter, kan det ifølge privatøkonomen være en oplagt mulighed at placere nogen af pengene i værdipapirer. Hun henviser til en ny undersøgelse fra Nationalbanken, der viser, at danskerne for hver 100 kr. har 27 kr. kontant på kontoen, mens de resterende 63 pct. er investeret i værdipapirer, enten via pensionsindskud eller i fri opsparing.
Men man skal være klar over risikoen ved investeringen, påpeger Camilla Schjølin Poulsen.
»Mens det er positivt, at danskerne reflekterer over, hvordan de får mest muligt ud af deres frie opsparing, så kan et faresignal være, om nogle lader sig påvirke så meget af negative renter, at de måske i protest investerer uden at overveje risikoen. Fordi der er altid en risiko forbundet med at investere, og især hvis man snart skal bruge pengene igen.«
Et andet råd til at undgå at betale negative renter, er at øge sit forbrug.
»Invester for eksempel i boligforbedringer, ny bil eller en rejse,« skriver hun.
Til sidst kan man overveje at afdrage på gæld – især på højforrentet gæld, hvor gevinsten er størst. Derudover bør man overveje at betale sin gæld til det offentlige.
»Dels er det oplagt at indbetale frivilligt til Skat inden årsskiftet, hvis man forventer en restskat i år, og derudover har man siden 1. maj 2021 haft mulighed for at indfri sin indefrosset grundskyld,« skriver privatøkonomen og fortsætter:
»Indefrysningen er sket automatisk, hvis de årlige stigninger i ens grundskyld har ligget over 200 kr. pr. ejer. Det er nemt at se på sin årsopgørelse for ejendomsskatter, om man skubber en gæld foran sig. Gælden er lige nu både afdrags- og rentefri, og derfor er det jo et billigt sted at have gæld. Men fra 2024 begynder der at løbe renter på gælden, og derfor kan man overveje inden da at framelde sig indefrysningen.«
Man kan framelde sig på borger.dk.
Læs også: Investeringschef: Derfor er jeg ikke bekymret for markedet
Læs også: Det mener analytikerne om SAS-aktien
