Aktien i en af verdens førende vindmølleproducenter er indtil videre steget med otte pct. i år, men er gået tilbage med lidt over 5 pct. hen over den seneste måned.

31 analytikere i de store finanshuse dækker aktien i selskabet, og her er der en enighed blandt analytikerne om, at aktien kan stige inden for de næste 12 måneder.

Her er der tale om Vestas, der er en af verdens førende producenter af vindmøller. Virksomheden udvikler, producerer, installerer og servicerer vindmøller til både land- og havbaserede vindmølleprojekter.

Ser man på analytikernes anbefalinger, har 23 ud af 31 en købsanbefaling, fem en hold-anbefaling og tre en sælg-anbefaling.

En købsanbefaling betyder, at analytikerne vurderer, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.

Læs også: Equinor leverer bedste resultat i fire år

Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså det kursniveau, de i gennemsnit vurderer, at aktien vil nå inden for de næste 12 måneder, vurderer de, at Vestas-aktien kan stige fra den nuværende kurs på 187,7 kr. til 231,1 kr.

Deres gennemsnitlige kursmål indikerer dermed et kurspotentiale på 23 pct. for Vestas-aktien inden for de næste 12 måneder.

Blandt de mest positive over for Vestas-aktien finder man JP Morgan, der har en købsanbefaling og et kursmål på 295 kr. Herefter følger Nordea Bank, der ligeledes har en købsanbefaling og et kursmål på 285 kr.

I den anden ende af skalaen finder man Oddo BHF og Barclays, der begge har en sælg-anbefaling og et kursmål på 110 kr.

Læs også: Efter opjustering: Nu udgiver Jyske Bank det fulde regnskab

Læs også: Økonom: Derfor kan Oracles kapitalmarkedsdag blive spændende

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktietalent
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens Aktiespil, og selvom tusindvis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det for mange også tydeligt, at det kan være særdeles vanskeligt at skabe gode afkast på kort tid.
Så hvad kan man lære af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktietalent? Millionærklubben dykker ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de aktier, som vinderne kastede sig over.
Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet og få deres bud på vinderaktier i “den virkelige verden”.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
Michelle Nørgaard, aktiestrateg og partner hos Lumina Ejendomme
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.