Henter kommentarer

Fodboldgigant sendt i vejret efter rygter om salg af klubben


Manchester United-aktien er blevet sendt i vejret i eftermarkedet, efter meldinger om at et salg af klubben til Sheikh Jassim bin Hamad Al Thani skulle være ved at lande. 

Det skriver flere internationale medier, herunder britiske Mirror

Aktien er således steget med 16,3 pct. i eftermarkedet mandag, efter at aktien steg med 3,9 pct. i den regulære børshandel. 

Medierne henviser blandt andet til, at mediet Al Watan fra Qatar, som Al Tani familien ejer, har skrevet at et bud skulle være accepteret, og at handlen vil blive offentliggjort snart. 

Den kontroversielle Glazer-familie, der overtog kontrollen med Manchester-United i 2005, har i november bekræftet, at den undersøger potentielle investeringer eller et direkte salg af Premier League-klubben.

Rygter frembragt af blandt andet Sky News har spekuleret i, at Glazer-familien gik efter en pris på omkring 7,4 mia. dollar for klubben. 

Manchester-United sluttede Premier League-sæsonen på en tredjeplads i den netop overståede sæson. 

Læs også: Investorerne har genfundet optimismen – alligevel kommer strateg med en advarsel

Læs også: Olieprisen under pres