Henter kommentarer

FOM Technologies buldrer frem på den grønne bølge


Det lille danske teknologiselskab FOM Technologies har fordoblet omsætningen.

Salget er gået så godt i første halvdel af 2022, at selskabet nu opjusterer dets omsætnings guidance med 10 pct. for hele 2022. Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse mandag aften.

FOM Technologies udvikler såkaldte 'Slot Die Coating'-maskiner, som gør det mulige for forskere at udforske og udvikle nye produkter af materialer, som skal have en særlig egenskab.

Selskabet har landet det bedste resultat for første halvår i dets historie. FOM Technologies har sikret sig en omsætning, der lander 127 pct. højere sammenlignet med samme periode sidste år til et samlet niveau på 22 mio. kr.

Læs også: Der er 'glædelige nyheder' om EU's gaslagre

FOM Technologies' topchef, Michael Stadi, er overbevist om, at salgs- og udviklingsaktiviteterne fortsætter med at tage fart i 2022.

FOM Technologies oplever ifølge ham en »meget høj« efterspørgsel på forskningsudstyr til især solenergi- og batteriforskning. Selv små, marginale forbedringer kan med hans ord blive »afgørende for effektiviteten og rentabiliteten af disse energiformer.«

»Den internationale efterspørgsel efter Slot-Die coating teknologi til udvikling og forskning i solenergi og batteriteknologi gør, at selskabet nu opjusterer omsætnings guidance med 10 pct. for helåret og leverer dermed de til markedet lovede resultater,« lyder det fra FOM-topchefen.

»Efterspørgslen på cleantech drives frem af det hastigt voksende fokus på klimaforandringer og den akutte mangel på energiforsyningssikkerhed i kølvandet på krigen i Ukraine,« tilføjer FOM Technologies' topchef.

I løbet af første halvdel af 2022 har det lille danske selskabet fået store europæiske energiselskaber og universiteter globalt med på kundelisten.

FOM Technologies har få en række ordrer og fået en fod inden for på det enorme indiske marked med en bestilling fra to af Indiens top-universiteter.

Forkortelsen 'FOM i selskabets navn kommer af ordene 'funktionel organisk materiale'.

Læs også: Meme-aktie fortsætter vanvittig optur