Henter kommentarer

FOM Technologies-direktør går efter stigning i omsætningen på 400 pct på fire år

Dansk Fom Technologies går efter en børsnotering 26. juni i år. Selskabets direktør Michael Stadi afholder sig fra at sætte et estimat på markedspotentialet, men forudser en omsætningsvækst fra 10 mio. kr. i 2020 til 50 mio. kr. i 2023. Det skriver Børsen.

Det svarer til en vækst på 400 pct. for selskabet, der producerer maskiner til materialeforskningen.

»Når vi når en kritisk masse, forventer vi at nå en ebitda-vækst på 15 pct. Det er flot inden for denne industri,« siger Michael Stadi til avisen.

Han fortæller, at man kun se 'få' konkurrenter i landskabet., men fremhæver, at de ikke laver helt det samme som FOM Technologies, og at konkurrenternes maskiner er dyrere, ligesom det ikke er deres kerneforretning.

Der er flere danske børsnoteringer på vej - dem kan du læse mere om her. Du kan også læse et bud på, hvorfor du skal holde øje med de mindre danske selskaber her.

Læs også: Mads Christiansen: Mine 3 top-picks

Læs også: Analytiker om dansk biotek-aktie: Et selskab, man bør have i sin portefølje