Henter kommentarer

Fonde med danske aktier fik dårligste afkast i mere end et år


Oktober var en skidt måned for fonde med danske aktier.

Fondene i denne kategori tabte 5,1 pct. i værdi i oktober. Det viser tal fra Finans Danmark.

Det er det dårligste afkast for disse fonde siden september 2022.

Selvom det negative afkast ikke pynter i porteføljen, er det noget, som man som investor må acceptere, hvis man gerne vil investere i aktier.

Læs også: Investor om nye Novo-data: 'Det er skelsættende'

»Det kan lyde voldsomt med et negativt afkast på -5 procent på bare én måned. Men aktier er volatile, og som investor må man forvente den slags udsving. Faktisk har der i 18 af de sidste 24 kalenderår været mindst én måned, hvor det gennemsnitlige afkast i fonde med danske aktier har været dårligere end -5 procent, mens syv af årene har oplevet mindst to sådanne måneder,« siger Kåre Valgreen investeringschef I Investering og Opsparing i Finans Danmark.

Det negative afkast bør dog efterlade stof til eftertanke for investorerne i forhold, hvordan de ser på deres investeringer, understreger investeringschefen. 

»At der relativt ofte er store negative afkast i enkeltmåneder understreger vigtigheden af, at investorerne tænker langsigtet, og spreder deres risiko når de vælger at investere i aktier« siger Kåre Valgreen.

Ser man på det danske hovedindeks, var det heller ikke en prangende måned for de største danske aktier. C25-indekset faldt med omkring 4,7 pct. i oktober.

Læs også: Chipgigant klar med opdateret processor til kunstig intelligens

Læs også: Ørsted trækker sig fra partnerskab om norske havenergiprojekter