Ford Motor slår analytikernes forventninger i første kvartal, men den amerikanske bilgigant har suspenderet sin prognosefor 2025. Det sker som følge af en forventet belastning på 2,5 mia. dollar fra de nye importtariffer indført af USA's præsident Donald Trump.

Ford forventer ifølge CNBC at kunne reducere den økonomiske påvirkning til 1,5 mia. dollar gennem prisjusteringer og interne besparelser.

Bilproducenten peger på usikkerheder som nye eller øgede toldsatser, forsyningskædeproblemer og mulige gengældelsestariffer som årsag til beslutningen.

Belastningen er dog mindre end hos rivalen General Motors, der har meldt om en tarifpåvirkning på op mod 5 mia. dollar og har justeret deres guidance tilsvarende.

Podcast

Fokus på tech og farvel til Buffet 

Millionærklubben skyder en begivenhedsrig uge af med at sige farvel. For i weekenden annoncerede den legendariske investor Warren Buffet, at han går på pension og at en ny mand skal stå i spidsen for Berkshire Hathaway.  Vi vender den 94-årige investors betydning for markedet - og hvad fremtiden bringer for verdens 8. største selskab målt på markedsværdi.  Derudover kigger vi frem mod en hæsblæsende uge med danske regnskaber, og sætter fokus på tech-aktier efter en uge med interessante regnskaber fra nogle af de store giganter.  Panelet består af fast porteføljeforvalter i Millionærklubben og teknisk analytiker ved Aktieraadet Lars Persson samt investeringschef i den teknologi- og innovationsfokuserede investeringsfond Horizon3 Henrik Karlsen.  Vært: Adam Geil 

Læs også: Investorer straffer Palantir-aktien

Læs også: Strateg om Novo Nordisk, Rheinmetall, Leonardo og Kongsberg: 'Det bliver 24 timer med høj puls hos danske investorer'