Henter kommentarer

Strateg om Novo Nordisk, Rheinmetall, Leonardo og Kongsberg: 'Det bliver 24 timer med høj puls hos danske investorer'

Her ses Danske Banks senior investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen
Her ses Danske Banks senior investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen Foto: Danske Bank
Vis mere

Det er ikke kun A. P. Møller-Mærsk, Vestas og Novo Nordisk, der er fokus på i disse dage. 

Nye tendenser i porteføljerne peger på et markant skifte i investorernes fokus, der er rettet mod en række populære forsvarsaktier.

Aktier som Rheinmetall, Leonardo og Kongsberg Gruppen har oplevet eksplosiv interesse blandt danske investorer i 2025 og ligger nu blandt årets fem mest handlede aktier, fortæller Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen.

Den øgede omsætning i forsvarssektoren overstiger faktisk Novo Nordisks volumen — alene de tre nævnte aktier har tilsammen haft dobbelt så stor handelsaktivitet som Novo Nordisk i år.

Læs også: C25-topchef stopper med øjeblikkelig virkning

Det er der især to grunde til, forklarer Lars Skovgaard Andersen.

For det første er mange investorer allerede tungt investeret i Novo Nordisk. Mange benyttede kursfald i efteråret til at købe op, og der skal nu nye kurstriggere til, før købsappetitten vender for alvor tilbage

For det andet er forsvarssektoren kommet i særlig politisk og offentlig fokus – blandt andet som følge af øgede forsvarsbudgetter i Europa og opbakning fra blandt andre den danske statsminister, forklarer Lars Skovgaard Andersen. 

Det bidrager til interessen for forsvarsaktierne, at Tyskland i stigende grad har øget sine udgifter. Det er presset frem af sikkerhedspolitiske realiteter og forventninger fra USA, bemærker strategen.

Tyske Rheinmetall er den af forsvarsaktierne, der udgør den største beholdning blandt bankens kunder. Kunderne har samlet set investeret over én milliard kroner i den tyske forsvarsgigant, men der er nu også stor interesse for andre forsvarsaktier. 

Læs også: Ford slår forventninger – men dropper 2025-guidance på grund af Trumps tariffer

Leonardo har faktisk oplevet næsten dobbelt så stor handelsvolumen som både Rheinmetall og Kongsberg, hvilket viser, at investorerne i stigende grad orienterer sig bredt i sektoren, forklarer Danske Bank-strategen.

Det er dog Novo Nordisk, der interessere flest danskere, vurderer strategen:

»Novo Nordisk fylder over 25 gange så meget hos vores danske privat investorer. Derfor er det selvsagt medicinalmastodonten, der er fokus på, når der aflægges regnskab onsdag.«

Selskaberne kommer med regnskab med kort mellemrum.

»Det bliver 24 timer med høj puls hos danske investorer,« spår strategen.

Novo Nordisk aflægger regnskab onsdag 7. maj, mens Rheinmetall, Kongsberg Gruppen og Leonardo kommer med regnskab 8. maj. 

Omny Studio Clip

Fokus på tech og farvel til Buffet 

Læs også: Boligudbuddet stiger - særligt en boligtype skiller sig ud

Læs også: Investorer straffer Palantir-aktien