Henter kommentarer

Formueforvalter: Her kan du finde skjulte aktie-diamanter

Foto: Volker Bartels
Vis mere

Der gemmer sig muligt aktieguld i den del af det europæiske aktiemarked, hvor man finder de mindre selskaber.

Det er overbevisningen hos den danske formueforvalter St Petri Capital. Her er man så overbevist om potentialet i den del af aktiemarkedet, at kapitalforvalteren i starten af maj i år starte tegningen til en ny aktiefond – St Petri Europa Small Cap. Den skal styres af porteføljeforvalterne Ivan Larsen og Johann Grøndahl.

»Vi mener, at europæisk small cap-aktier et attraktivt investeringsområde,« forklarer Ivan Larsen.

Læs også: 9 mulige aktieguldfugle: 'Det her er vores favoritaktier'

Investorer bør ifølge ham været eksponeret mod europæiske small-cap aktier ud fra devisen om, at man skal huske at sprede sine investeringer og ikke lægge alle æg i samme kurv.

»Det gælder om at få en fornuftig spredning blandt flere investeringsområder. Vi synes, at europæiske small cap-aktier generelt er et attraktivt investeringsområde, hvor man som investor kan få et rigtig godt afkast. Vi mener, at området burde indgå i en hver aktieportefølje,« udtaler han.

Læs også: Saxo Bank ser stort potentiale i særlig sektor - fremhæver 29 aktier

Hvis du 31. december 1999 havde investeret 100 kr i Europa Small Cap indekset havde du den 31. marts 2023 fået et afkast på næsten 467 pct. Til sammenligning havde en investering i Europa Large Cap-indekset i samme periode kun givet et afkast på knap 142 pct., forklarer han.

»Vi tror også, at europæiske small cap-aktier pt. er et rigtigt godt sted at investere. Aktiemarkedet er på vej ud af en nedtur – og her ser vi typisk at small cap-aktier gør det bedre end large cap,« påpeger han.

Den største nedtur, som vi har haft på aktiemarkedet i mange år, var i 2008 under finanskrisen – her faldt det europæiske large cap indeks i 2008 med 43,3 pct og small cap indekset faldt med 52 pct.  Året efter steg det europæiske large cap indeks med 32,6pct – mens small cap indekset steg med hele 61pct., bemærker man hos St. Petri Capital.

Det store corona-fald i slutningen af februar og starten af marts 2020 blev også indledningen på en lang optur på aktiemarkedet. Frem til årsskiftet 2021/22 – en periode på rundt regnet 20 måneder steg de to indeks - europæisk small cap og large cap - med henholdsvis ca. 65 pct for large cap og ca. 80 pct for small cap, påpeger man hos den danske hedgefond St. Petri Capital.

Aktiemarkedet bundede sidste år den 29. september. Siden da er begge aktieindeks steget godt 20 pct., fortæller han.

»Vi ser dog klart det største potentiale indenfor small cap. Vi ser fortsat en klart mere attraktiv prisfastsættelse af europæiske small cap-aktier i forhold til large cap-aktier,« forklarer Ivan Larsen og uddyber:

»Vi ser også en bedre indtjeningsvækst indenfor small cap i forhold til large-selskaber. Dette hænger bl.a. sammen med, at mange af small cap selskaberne netop er eksponeret mod områder, hvor væksten på ingen måde er aftagende.«

Når man investerer i small cap aktier – får man muligheden for at investerer i en fokuseret virksomhed, som er eksponeret mod netop den teknologi eller de markeder, hvor der underliggende er tale om god vækst. Disse fokuserede områder kan man ikke på samme måde finde indenfor large cap, lyder ræsonnnementet fra den professionelle investor.

Læs også: Saxo Bank ser stort potentiale i særlig sektor - fremhæver 29 aktier

Man kan populært sagt sige, at man indenfor small cap får muligheden for at investere i de virksomheder, som kan udvikle sig til at være fremtidens vindere.

Der er dog en anden grund til, at formueforvalteren ser et stort potentiale i den del af det europæiske aktiemarked.

»Når store selskaber som f.eks. Siemens og Unilever kommer med regnskab eller annoncerer en nyhed, er der masser af analytikere og finansielle medier, der straks har holdninger og vurderinger klar,« fortæller han.

Læs også: Storbank ser potentiale i 11 europæiske giganter

Dette er på ingen måde tilfældet blandt small cap-selskaberne. Her der måske kun en eller to analytikere, der følger aktien og typisk også kun lokale analytikere. Nogle gange er der slet ingen, der følger aktien, påpeger Ivan Larsen

»Her må vi som investorer selv lave arbejdet. Det giver en unik mulighed. Hvis man ellers laver sit hjemmearbejde, har man mulighed for at finde skjulte diamanter,« udtaler han:

Du skal dog som investor se dig godt for, understreger man hos St. Petri Capital. Ikke alle selskaber er lige gode, advarer Ivan larsen, der efter 20 år i branchen har indgående erfaring med small cap-aktierne.