Det danske forsikringsselskab Alm. Brand løfter i dag sløret for en ny strategi, der skal løbe frem mod 2028.
Strategien har fået navnet Unfolding the scale potential, og ambitionen er at bygge videre på koncernens 'stærke fundament og skabe den største organiske forbedring i forsikringsresultatet i koncernens historie.'
Det fremgår af en børsmeddelelse.
Mere nøjagtigt sigter Alm. Brand mod et forsikringsresultat på 2.350 mio. kr. i 2028 og en combined ratio på 82, svarende til en stigning på 500 mio. kr. holdt op mod målsætningen for 2025.
Læs også: Stort finanshus forudser rødglødende kursstigninger
Derudover ventes de strategiske initiativer at lede til vækst i resultat pr. aktie på 10 pct. årligt i gennemsnit fra 2026 til 2028.
I meddelelsen kan man også læse, at udvidelse af den Partielle Interne Model reducerer kapitalbehovet og muliggør yderligere aktietilbagekøb på 600 mio. kr.
Tilbagekøbet af aktier ventes igangsat i løbet af næste år.
»Det bliver en strategiperiode, hvor vi skal bygge videre på det stærke fundament, vi har skabt. Vi står i dag som det største 100 pct. dansk-fokuserede skadeforsikringsselskab med fire stærke brands og over 800.000 privat- og erhvervskunder,« udtaler topchef i Alm. Brand Group, Rasmus Werner Nielsen, i en pressemeddelelse.
De nye mål bliver lagt frem samme dag som selskabet holder kapitalmarkedsdag.
Alm. Brand-aktien er steget knap 28 pct. i år.
Læs også: Bitcoin rammer laveste niveau i syv måneder
Læs også: Doustdar om Wegovy-pillen: Vi går all in
Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske,
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


