Henter kommentarer

Forudser flere aktiedyk: Dette mener eksperten, man bør gøre


Et efterår med flere større aktiedyk.

Det er hvad, der venter os, ifølge den amerikanske kapitalforvlter BNY Mellon Investment, skriver Børsen. Kapitalforvalteren har op mod 12.600 mia. kr. under forvaltning og hører dermed til blandt de største forvaltere i verden. Her forklarer direktør for markedsstrategi, Liz Young, at hun ikke vil være overrasket over at se flere korrektioner på 5-10 pct. i efteråret.

»Vi tror ikke, investorerne skal sælge alle deres tech-aktier, for de indeholder stadig langsigtede muligheder. Men de skal overveje at tage noget profit hjem. Og så kan de redistribuere nogle af de gevinster, de har fået, og sætte de penge ind i cykliske sektorer,« siger Liz Young, ifølge Børsen. I videoen ovenfor kan du se mere om, hvad sektorer er

Hos den amerikanske kapitalforvalter Nuveen vurderer aktiechefstrateg Robert C. Doll i en kommentar, at markedsbevægelserne er et udtryk for en rotation 'væk fra vækst og momentum - og især den håndfuld af aktier i teknologigiganterne - og over mod value- og cykliske aktier.

Med andre ord ser vi i mindre grad en bred korrektion, men i højere grad en rotations-korrektion,' lyder det fra kapitalforvalteren.

'Vi tror, ​​at denne tendens stadig kan have ben at gå på, og at markederne stadig er overkøbte. I de kommende uger kan vi komme til at se en stigning på kort sigt, yderligere volatilitet i begge retninger og løbende ændringer i markedet. Som sådan mener vi, at investorer bør fokusere på aktieudvælgelse, rotere ud af overvurderede områder og ind i mere attraktive områder, der kan være oversolgte og stadig tilbyde value og relative positive udsigter for indtjeningsvæksten,' skriver Robert C. Doll.

Hos den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley forudser man også, at der kommer flere aktiedyk forude. Det skyldes ikke mindst, at mange hedgefonde har en overvægt af teknologi- og vækstaktier,  forklarer aktiestrateg Mike Wilson.

Det sker ifølge ritzau/finans med henvisning til finanshusets mæglerstatistik. Det er med til at understrege den fare, der lurer, forklarer aktiestrategen om risikoen for, at de hedgefonde begynder at sælge ud af de positioner.

Læs også: Kendt valueinvestor: Det her bør alle investorer fokusere på

Læs også: Storbank hæver Mærsk-kursmål til "overvægt": Ser potentiale på 32 pct.

Opdateres...