Den næststørste økonomi i eurozonen voksede mere end ventet i andet kvartal af 2023.
Den franske økonomi voksede med 0,5 pct. målt på BNP, hvilket var højere end den forventede stigning på 0,1 pct. ifølge Bloomberg News.
Det skyldes særligt vækst i landets eksport på 2,6 pct. Dog faldt privatforbruget med 0,4 pct.
Læs også: Olieprisen når det højeste i tre måneder
Den positive økonomiske nyhed kommer dagen efter, at Den Europæiske Centralbank (ECB) atter engang greb fat i rentevåbnet og hævede renten med 0,25 procentpoint.
Det var den niende gang siden 2022, at centralbanken hævede renten, for at dæmme den buldrende inflation.
I forbindelse med rentemeldingen sagde ECB-chef Christine Lagarde:
»Den kortsigtede økonomiske udsigt for euroområdet er blevet forværret, hovedsageligt på grund af svagere indenlandsk efterspørgsel. Over tid bør faldende inflation, stigende indkomster og forbedrede forsyningsforhold understøtte genopretning.«
Nyheden om den overraskende vækst i fransk økonomi kommer derfor på et positivt tidspunkt, hvor den europæiske økonomi kæmper med at undgå en recession.
Læs også: Storaktionær i Simcorp køber op: Kan blokere for afnotering
Læs også: Selskabet udnævnte ny CEO – så steg aktien 10 pct.
