Henter kommentarer

Fremgang hos Ringkjøbing Landbobank


Ringkjøbing Landbobank kommer ud af årets første ni måneder med et basisresultat på 1.121 mio kr. og et resultat før skat på 1.105 mio. kr.

Det afslører bankens netop offentliggjorte kvartalsrapport.

Basisindtjeningen stiger med 11 pct. til 1.782 mio. kr., hvilket skyldes de seneste ni måneder har været præget af høj aktivitet.

Desuden oplever banken fortsat kundetilgang, hvilket medfører en vækst i bankens udlån på 9 pct. i forhold til september sidste år.

Tilbage i juni opjusterede banken sine forventninger til 2021, som følge af et bedre indtægtsforløb end tidligere forventet blandt andet med baggrund i et fortsat højt kundeindtag og aktivitetsniveau.

Ringkjøbing Landbobank fastholder de tidligere udmeldte forventninger, der lyder på et basisresultat i intervallet 1.300-1.500 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 1.200-1.500 mio. kr., men banken venter nu, »at resultaterne vil ligge i toppen af intervallerne.«

Læs også: Boligsælgerne har også været på efterårsferie

Læs også: Aktiechef om Teslas vilde kursridt: »Vi har lavet en fejlvurdering«