Rederigiganten Mærsk opjusterer forventingerne til året som følge af gode fragtrater.

Det oplyser Mærsk til fondsbørsen tirsdag morgen.

Konkret forventer redergiganten nu et år 2022 med et primært driftsresultat, EBITDA, på 37 milliarder dollar mod tidligere 30 milliarder dollar, svarende til 270 milliarder kr. mod tidligere 218 milliarder kr.

Også EBIT opjusteres til 31 milliarder dollar mod tidligere 24 milliarder dollar, svarende til 225 milliarder kr. mod tidligere 175 milliarder kr.

Mærsk, der fremlægger sit fulde kvartalsregnskab onsdag, løfter samtidig sløret for et par vigtige nøgletal i årets andet kvartal.

Den finansielle form er bedre end forventet, lyder det, og omsætningen lander på 21,7 milliarder dollar og EBITDA på 10,3 milliarder dollar, svarende til henholdsvis 158 milliarder kr. og 75 milliarder kr.

»Det forbedrede resultat skyldes den fortsatte ekstraordinære markedssituation i Ocean,« skriver Mærsk.

Læs også: De er hadet af mange – men disse aktier klarer sig godt

Læs også: Verdens største kapitalforvalter: Pas på disse tre fælder