Henter kommentarer

Frygten for stor nedtur lurer - nu sætter Danske Bank ord på


Danske Banks chefstrateg sætter nu ord på risikoen for, at en stor økonomisk nedtur truer forude.

Vi taler om et scenarie med et stigende antal fyringer, fald i lønningerne, mindre forbrug og et fald i produktionen af en lang række varer og serviceydelser. Kort sagt: En recession.

Spørgsmålet om, hvorvidt en recession venter forude har spredt sig som ringe i verden, efter USA's præsident Trump meddelte, at han ikke ville afvise en recession. 

Men det er der ikke tegn på, vurderer Danske Banks chefstrateg, Frank Øland. 

»Amerikansk økonomi [ser] fortsat ud til at være solid og understøttes af et fortsat stærkt arbejdsmarked,« lyder det fra chefstrategen, der hæfter sig ved, at usikkerheden har bidraget til omfattende kursfald.

Læs også: Danske Bank: Markante kursfald for teknologiaktier – men ikke af den grund du tror

Danske Bank er dog overvist om, at vores investeringer overordnet set vil blive mere værd i 2025.

»Markedsbevægelser og perioder med kursfald er uundgåelige. Det nuværende fald kan potentielt ses som en mulighed for at købe aktier, som man måske har ventet på ville falde,« forklarer han i en kommentar og fortsætter: 

»Det er vigtigt ikke at lade sig påvirke af kortsigtet støj, men snarere holde fast i din investeringsstrategi og evt. arbejde med investeringerne, fx ved at skifte lidt rundt mellem de forskellige aktiesektorer.«

Der er dog lys for enden af tunnelen - uden at det nødvendigvis er et tog, må man forstå på chefstategen. Historisk set, når aktierne falder omkring 10 pct. - uden at økonomien er i recession - ser vi ofte en bund i aktiemarkedet, forklarer han.

Derfor ser Danske Bank også de nuværende kursudsving som opkøbsmuligheder. Banken ser et stort potentiale i europæiske aktier. Industri- og finansaktier er særligt interessante lige nu, mens du skal se udvalgte IT-aktier som langsigtede vindere.

Omny Studio Clip

SKÅL det er fredag: Vi svarer på spørgsmål

Læs også: Danske pensionsselskaber sælger ud af amerikanske aktier - og kaster sig over de europæiske

Læs også: Dansk gigant med kontant melding til Musk

AI-investering - fuld fart frem eller sat på pause?
Onsdag den 26. marts byder Millionærklubben igen indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Her zoomer vi ind på kunstig intelligens som ét af de seneste års helt store investeringstemaer, undersøger om det fortsat vil præge debatten i 2025 og debatterer, om man som investor bør geare op eller ned for AI-relaterede investeringer. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Bent Dalager, Head of Innovation & NewTech fra KPMG, Peter Garnry, investor og fast finanskommentator i Millionærklubben og Henrik Karlsen, CEO og investeringschef hos Horizon3. I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer