Henter kommentarer

Gammelt hit i comeback - men derfor bør man ikke gå all in ifølge chefstrateg

captionDefaultValue
captionDefaultValue Foto: creditDefaultValue
Vis mere

Renterne er drønet op, og det har gjort det attraktivt at smide sine penge i obligationer frem for aktier.

Så hvorfor ikke bare kaste alle sine penge i obligationer, hvor man er langt mere sikker på at få en gevinst, end man er på aktiemarkedet? 

Det faldt snakken på i onsdagens udgave af Millionærklubben, hvor chefstrateg fra PFA, Tine Choi, blandt andet var med i studiet.

»Rigtig mange af vores kunder spørger om det. Kigger du på Danmark kan du få en 4-procent 30-årig realkreditobligation, så du kan ligge og få en rentebetaling på 4 pct.,« siger Tine Choi og tilføjer, at det ligger lige under det afkast, hun regner med, aktiemarkedet vil give det kommende år.

Sidste år forventede chefstrategen at afkastet for 2023 ville ende på 5 pct. Men lige nu lyder det i omegnen af 15 pct. Derfor argumenterer hun for, at man risikerer at gå glip af afkast, hvis man holder sig for meget på den sikre side, som obligationer er kendt for at være sammenlignet med aktier.

»Det her med at have forskellige aktivklasser og spredning er fornuftigt. Så selvom det er relativt sikre penge, de her 4 pct. rente på en dansk realkreditobligation, hvor de 5 pct. på aktiemarkedet er usikre, skal du stadig ikke lægge alle dine penge i samme kurv.«

 »Hav spredningseffekten og få det gode fra begge verdener,« tilføjer hun.

I øjeblikket har PFA, der har omkring 1,3 mio. kunder og forvalter aktiver for 736 mia. kr., en overvægt i aktier i forhold til obligationer. 

Hør resten af udsendelsen her, eller der hvor du lytter til podcasts.

Euroinvestor har for nylig talt med Klaus Dalsgaard, der er chefstrateg i Nykredit, og som ved en hulens masse om netop obligationer. I denne artikel fremhæver han en en bestemt obligation og sætter ord på, hvad den særlige investering går ud på.

Læs også: Særlig investering i comeback: 4 pct. i rente – 'Det er sådan set ikke så tosset endda'

Læs også: 7 ting du skal vide, inden du køber obligationer