Henter kommentarer

Gammelt investorhit kan få stort comeback

epaselect epa05473100 A shooting star (L, top) is seen on the night sky during the perseid meteor shower in Jankowo, near Poznan, 11 August 2016. The first half of August is traditionally the best time to look out for meteors called 'shooting stars', or perseids which are the leftover dust particles of a comet tail associated with comet Swift-Tuttle. EPA/LUKASZ OGRODOWCZYK POLAND OUT
epaselect epa05473100 A shooting star (L, top) is seen on the night sky during the perseid meteor shower in Jankowo, near Poznan, 11 August 2016. The first half of August is traditionally the best time to look out for meteors called 'shooting stars', or perseids which are the leftover dust particles of a comet tail associated with comet Swift-Tuttle. EPA/LUKASZ OGRODOWCZYK POLAND OUT Foto: LUKASZ OGRODOWCZYK
Vis mere

Obligationer været fuldstændigt uinteressante længe, men nu er tendensen vendt.

Og det kan give god mening at have nogle obligationer liggende i porteføljen.

Det mener man hos Danske Bank, forklarer chefstrateg Frank Øland i tirsdagens udgave af Euroinvestors podcast Millionærklubben:

»Vi ser risiko for, at aktiemarkedet kan falde tilbage. Derfor er det godt at have penge i obligationer,« siger Øland og tilføjer:

»Kunder synes, obligationer har været uinteressante forever, men nu er der noget at komme efter.«

Chefstrategen fremhæver i den sammenhæng danske realkreditobligationer som interessante, men det er ikke helt lige meget hvilke, man vælger.

For man kan nemlig få 5 pct. i rente, hvis man køber en 30-årig obligation. Risikoen er dog, at renterne falder igen, og boligejerne indfrier deres 5 pct.-lån. Det medfører, at man som obligationsejer mister sit fremtidige afkast.

Derfor mener Frank Øland, at man som investor skal vælge obligationer med en lidt lavere kuponrente, fordi de sælges til en lavere kurs.

»Hvis du overvejer dansk realkredit, så gå ned i kuponrente for ikke at være i en obligationsserie, der bliver indfriet ret hurtigt. Gå ned i 3-4 pct. eller køb 1 pct., hvis du synes, det er sjovt at have obligation helt dernede og måske se den stige,« siger Frank Øland.

På obligationer kan man både tjene penge på selve kursen og de faste rentebetalinger. En realkreditobligation med 1 pct. i rente handles omkring kurs 75 kr. i øjeblikket. Sandsynligheden ifølge Øland er nok næppe, at den ryger helt op i kurs 100, men chefstrategen spår »flotte afkast« på kursen i obligationsmarkedet.

100 er en magisk grænse for realkredit. En realkreditobligation er kun åben udstedelser af nye lån, når den er under kurs 100. Stiger obligationen over kurs 100, er det lig med, at renterne er faldet – og dermed er det attraktivt for boligejerne at konvertere ned i rente.

Køber man realkreditobligationer får man væsentligt mere i rente i forhold til, hvis man køber statsobligationer. Det skyldes blandt andet, at japanske investorer har solgt ud af deres realkredit. Mere om det her.

Du kan lytte til hele afsnittet af Millionærklubben her:

Læs også: Endnu en milliardbøde til Meta

Læs også: Ferrari-chef træder tilbage