Henter kommentarer

Garvede investorer: 3 danske aktier, man kan købe nu


Hvilke aktier er gode lige nu i det danske marked?

Det spørgsmål stiller en lytter til fredagens panel i Euroinvestors podcast. Lytteren har nemlig taget gevinst hjem på sine Novo Nordisk-aktier, som han nu vil have tilbage i markedet.

Her er de to faste porteføljeforvalter i Millionærklubben, Lars Persson og Lau Svenssen på pletten og klar med bud på tre danske aktier, som han kan købe.

Læs også: Køb eller vent? Aktieveteran har særligt råd, hvis du vil have Novo-aktier

Lars Persson peger blandt andet på GN Store Nord.

»Hvis man tør at købe noget, hvor der kan ske nogle ændringer, så kunne man tage GN Store Nord. Jeg stod selv og blev lidt sulten på den,« siger han.

Han forklarer hvordan aktien lige nu bevæger sig vandret, men at der skal komme et udfald på den enten op eller ned.

Læs også: Storbank ser potentiale i 11 europæiske giganter

»Det er ikke ligesom en SAS-aktie, hvor der ikke er perspektiv i den. De har to gode forretningsområder i GN Store Nord,« beskriver han.

GN Store Nord er nemlig opdelt i to forretningsben, GN Hearing, der laver høreapparater og GN Audio, der laver høretelefoner.

Derudover peger Lars Persson også på mineselskabet FLSmidth.

Læs også: Danske Bank-aktien er steget kraftigt: 'Der er mere at komme efter'

»Jeg sad faktisk og overvejede den til min Millionærklubben-portefølje, men jeg købte Husqvarna i stedet for. Ellers synes jeg det ville blive lidt for kedeligt, når Svenssen lige havde taget bolden op,« siger han og henviser til, at Lau Svenssen for nogle uger siden købte FLS til sin Millionærklubben-portefølje.

Lau Svenssen, der også er med i studiet, bakker også op om, at FLS er 'den helt rigtige.'

»På den korte bane er FLS en god satsning,« tilføjer han.

Læs også: Dollaren i stor nedtur

Ellers hvis man er på jagt efter en satsning på den lange bane peger den garvede investor på ALK-Abello.

»Der er en aktie, der er vågnet op. Det er en mini udgave af Novo før det hele stak afsted. Den er oppe i kurs 110 kr. og er begyndt at køre opad og slippe fri af hullet,« beskriver han.

Læs også: Klar melding til Novo-aktionærer: ‘Læn dig tilbage og glæd dig’

Læs også: Børshus tror slet ikke på C25-aktie – spår stort kursfald