Den garvede investor og medstifter af Prosper Global Macro-fond, Patrick Armstrong har indtil videre haft et godt år.
Fonden var oppe med 4,8 pct. i slutningen af august, og dermed klarede den sig bedre end flere af de store indekser i både USA og Europa. I samme periode var S&P 500 og Stoxx 600 nede med omkring 20 og 15 pct.
Det skriver CNBC.
Med den nuværende usikkerhed i markedet tror han, at den største risiko er de høje indtjeningsforventninger, som fortsat er 'for optimistiske,' fortæller han.
Læs også: Fyldte gaslagre sender priserne ned
På baggrund af det har fonden shortet i flere aktier, da Patrick Armstrong satser på, at værdierne af disse beholdninger vil falde på grund af markedsvolatiliteten.
Når en investor shorter – eller går kort – i en aktie, spekulerer vedkommende i at kursen vil falde. Investorernes fortjeneste bliver højere i takt med jo tættere kursen på en udvalgt aktie går mod nul.
Fonden har blandt andet shortet flere tech- og forbrugeraktier, heriblandt madleveringstjenesten, DoorDash, den kinesiske bilproducent, Xpeng, det britiske onlinesupermarked Ocado og producenten af køderstatning, Beyond Meat.
Han ser også en 'betydelig nedtur' i ejendomsaktier.
Læs også: Storbank med et råd til din næste investering: 'Kedeligt er smukt'
Læs også: Direktør: Køb aktier – de er på udsalg


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner