Henter kommentarer

Garvet investor har sat penge i bankdrama: 'Jeg ser en fornuftig chance for, at der dukker en højere pris op'

Jens Løgstrup er blandt andet aktionær i Jyske Bank og Sydbank, og nu kan han også skrive aktionær i Nordfyns Bank på sin investeringsprofil.
Jens Løgstrup er blandt andet aktionær i Jyske Bank og Sydbank, og nu kan han også skrive aktionær i Nordfyns Bank på sin investeringsprofil. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Den garvede investor Jens Løgstrup, der har investeret i danske bankaktier i en årrække, har  købt en smule aktier i Nordfyns Bank, fordi han forventer, at der kan komme et bedre bud.

Handlen foretog investoren fredag formiddag, og det er netop inden storaktionæren SJF Bank (det tidligere Sparekassen Sjælland Fyn, red.) har meldt ud, at man ikke støtter fusionen mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank.

»Jeg har købt ind på tanken om, at der kommer til at ske et eller andet, og det bliver bedre vilkår end det, som vi har set indtil nu. For det var åbenlyst for ringe vilkår,« siger han og tilføjer:

»Jeg ser en fornuftig chance for, at der dukker en højere pris op.«

Her henviser investoren til den meget kritiserede pris, som Fynske Bank har givet for Nordfyns Bank. Denne ligger nemlig under Nordfyns Banks reelle værdi, og det er ikke »naturligt,« lyder det fra investoren.

Udmeldingen fra SJF Bank kan ses som et forsøg på at presse prisen op, fortæller Jens Løgstrup.

»Hvis man nu er sulten på en fusion hos Fynske Bank, og signalet fra SJF Bank er, at hvis Fynske Bank lægger noget på prisen, så kan man nok finde ud af noget. Det kan godt være, at det er sådan det skal fortolkes.«

Det ville ikke være en dårlig idé for Fynske Bank, vurderer investorer:

»Fynske Bank kan godt betale en lidt højere pris, og så stadig løbe afsted med en rigtig god forretning.«

Storaktionæren i Nordfyns Bank vil ikke stemme for en fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank, fordi kursen er for lav.

Det fremgik af en pressemeddelelse fra SJF Bank tidligere fredag. 

Den udvikling i det fynske bankdrama overrasker ikke den garvede investor, men han kalder det alligevel dramatisk.

»Det er et drama, at en så stor aktionær ikke vil lege med, og det må blive genstand for nogle overvejelser hos alle parter,« siger han som reaktion på nyheden.

 Jens Løgstrup vurderer, at det bliver meget svært for Fynske Bank og Nordfyns Bank at få drømmen om en fusion under de nuværende vilkår gjort til virkelighed:

»Jeg tvivler på, at man kan få fusionen gennemført. Der er ingen tvivl om, at SJF Bank har så stor en stemmeblok, at det bliver svært at få det igennem uden deres støtte. For vi har også aktionærer som Jakob Have, der går imod, og hvor stor hans stemmeblok er, har vi ikke nogle tal på.«

Hele situationen er derfor blevet uklar omkring, hvor fusionen står nu, men der er ingen tvivl om, at SJF Bank, der ejer næsten 25 pct. af aktierne i Nordfyns Bank, har købt så stor en position, fordi man vil indgå i en sammenlægning.

Derfor er det også naturligt, at SJF Bank blokere for fusionen, fortæller Jens Løgstrup.

Han tror dog ikke, at ideen om at fusionere de to banker kommer til at blive lagt i graven.

»En fusion mellem de to er jo oplagt, for der er jo pæne synergier at opnå. Reelt burde ingen aktionærer være imod en fusion, når man skaber så pæne synergier. Det her er et spørgsmål om, hvem der kan få forhandlet hvad igennem,« siger den garvede investor.

Læs også: 

Læs også: 

Millionærklubben Eksklusiv: Halvårsstatus – Millionærklubbens aktiekonkurrence spidser til

De konkurrerer på daglig basis i klubbens aktiekonkurrence, der handler om at få 250.000 kr. til at vokse mest muligt i løbet af et år. Men hvordan går det egentlig for de tre porteføljeforvaltere hér halvvejs igennem 2025? Mød Millionærklubbens faste panel den 26. juni til en aften, hvor forvalterne må stå til ansvar for deres valg og fravalg, og hvor de samtidig afslører, hvordan de har tænkt sig at sætte slutspurten ind i kampen om ikke kun pengene, men i høj grad også æren.

Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:

Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,

Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,

Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital

og Michelle Nørgaard, senior aktiestrateg hos Jyske Bank.

I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer