Der er mange »mega fede muligheder« i Europa, men der er et problem, som man skal være opmærksom på som investor.
Sådan lyder vurderingen fra den tidligere chefstrateg i Saxo, Bank Peter Garnry, der gæstede onsdagens udgave af Millionærklubben.
Det er populært at købe sig bredt ind i aktiemarkedet via eksempelvis ETF'er. Den garvede investor peger imidlertid på, at det ikke altid er den bedste løsning at investere i en ETF rettet mod Europa. Det er nemlig en noget blandet pose bolsjer, som man kan ende med.
»Der er rigtig meget ravl og krat i det europæiske aktiemarked, men der er også nogle diamanter og dygtige selskaber,« siger han i dagens afsnit.
Læs også: Nye europæiske inflationstal overrasker
Derfor anbefaler investoren, at man skal lave sine lektier, for det kan i sidste ende godt betale sig.
Til det fremhæver investoren et selskab, som man kan tage et kig på.
»Leonardo er et italiensk selskab, som i forsvarskredse bliver fremhævet som en lille kronjuvel. De har virkelig noget af det spændende teknologi, som Europa får brug for i fremtiden.«
Det er et selskab, der får mange roser med på vejen af den garvede investor, der dog ikke selv har Leonardo-aktien. Du kan læse mere om Leonardo ved at klikke på linket 'Leonardo'.
Du kan høre meget mere om Peter Garnrys analyse af Europa 51 minutter inde i dagens udgave af Millionærklubben.
Læs også: Strateg om særlige aktier: Kan være en købsmulighed
Læs også: Dramatisk skifte i Tyskland
AI-investering - fuld fart frem eller sat på pause?
Onsdag den 26. marts byder Millionærklubben igen indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Her zoomer vi ind på kunstig intelligens som ét af de seneste års helt store investeringstemaer, undersøger om det fortsat vil præge debatten i 2025 og debatterer, om man som investor bør geare op eller ned for AI-relaterede investeringer. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Bent Dalager, Head of Innovation & NewTech fra KPMG, Peter Garnry, investor og fast finanskommentator i Millionærklubben og Henrik Karlsen, CEO og investeringschef hos Horizon3. I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner