Henter kommentarer

Gaspriser hamrer i vejret efter russisk invasion


 

De russiske styrkers indtog i Ukraine har sendt prisen på naturgas op med mellem 30 og 40 pct. på noteringen i henholdsvis Tyskland og Holland. Det meddeleler finanstjenesten Bloomberg.

Olieprisen er ligeledes steget kraftigt her til morgen og prisen for en tønde råolie fra Nordsøen har passeret 100 dollar pr. tønde.

Europa er dybt afhængig af gasforsyninger fra Rusland, der leverer gassen via store rørledninger gennem Ukraine. I forvejen var gaspriserne steget markant og lagrene i flere europæiske lande er helt i bund. Rusland leverer mere end en tredjedel af gasforsyningen til Europa.

Tidligere på ugen - altså før Putin beordrede til angreb flere steder i Ukraine - udtalte den russiske energiminister Nikolai Shulginov, at gassen ville flyde uden forstyrrelser.

Det store spørgsmål er imidlertid om det internationale betalingssystem SWIFT bliver en del af vestlige sanktioner mod Rusland. Det vil nemlig betyde, at man ikke kan betale for gassen overhovedet.

»Hvis Vesten skulle beslutte at afskære Rusland fra SWIFT vil betalinger for russiske gasforsyninger blive umulige,« siger Katja Yafimava, seniorforsker ved Oxford Institute for Energy Studies til Bloomberg.

»Det ville være en årsag til kontraktmæssig force majeure fører til standsning af forsyningerne med dramatiske konsekvenser for europæiske forbrugere fra fysisk tilgængelighed og pris perspektiver,” siger hun.

Læs også: Chefanalytiker: Risiko for stort renteløft er mindsket med russisk angreb

Læs også: Bitcoin skvatter sammen efter angreb