De europæiske gaspriser faldt  fredag til det laveste niveau siden slutningen af juni og oplevede for anden uge i træk fald.

Futures på europæisk naturgas sluttede en volatil uge med et fald på 9,1 pct., oplyser Bloomberg News.

Det forklares med, at store lagerbeholdinger løfter forventningerne om, at Europa kan komme igennem vinteren trods afbrudte leverancer fra Rusland uden at opleve gasmangel og -rationering.

De europæiske gaslagre er fyldt 91 pct. op, mens storforbrugeren Tysklands lagre er oppe på 95 pct. Et niveau, der først var ventet nået 1. november.

Læs også: Så meget faldt olieprisen

Dertil kommer, at også at nogle vejrprognoser ser højere end normale temperaturer i december-februar, der er fyringshøjsæson i Europa, skriver Bloomberg News.

Det er dog stadig vigtigt ifølge nyhedsbureauet at reducere gasforbruget for at sikre, at der er nok gas på lager mod slutningen af den kommende vinter for at sikre, at lagrene kan fyldes igen til næste fyringssæson uden russisk gas.

Også i USA falder priserne på naturgas mildt vejr og rekordproduktion mindsker frygten for en mangelsituation. De amerikanske priser er faldet otte uger i træk og lå fredag mere end 30 pct. under niveauet i august, der var det højeste i 14 år., skriver Bloomberg.

Læs også: Regnskab fra slagtet C25-aktie er en 'garanti for store kursudsving'

Læs også: Tesla-aktien halveret siden rekord for et år siden

.\˙ MarketWire