Der er meget at være glad for som finansdirektør i Genmab.
Biotekselskabets kassemester, Anthony Pagano, kan onsdag på en telekonference i forbindelse med regnskabet både præsentere en fremgang i omsætningen på 60 pct. og en endnu større stigning i driftsresultatet, selv om omkostningerne til forskning- og udvikling samt salg og administration er steget med over 2 mia. kr.
Læs også: Jeppe Christiansen: Det er et godt tidspunkt at købe aktier
»For mig er resultatet særligt imponerende, givet konteksten. Og hvorfor siger jeg så det? Jo, i tredje kvartal havde vi lavere engangsindtægter end sidste år, og vi har også øget vores samlede investeringer med over 2 mia. kr. Og på trods af det har vi stadig leveret en fremgang i driftsresultatet på 67 pct.,« siger Anthony Pagano.
Han peger på, at styrkelsen af dollar også har hjulpet Genmab særligt i år.
Den stærke dollar øger således ikke bare indtægterne fra partneren Janssens salg af Darzalex USA, men også i resten af verden.
Således omregnes salget i resten af verden til dollar baseret på for længst aftalte faste valutakurser, og det kommer Genmab til gode nu, hvor dollar er styrket mærkbart igennem 2022.
Læs også: Genmab opjusterer - 'aktien har klaret sig fabelagtigt'
Valutakurserne for det internationale salg justeres dog årligt, understreger Anthony Pagano.
»Så på mange måder har vi været ret heldige med vores royalties fra Darzalex.«
»Men det er ret usædvanligt, og man skal helt sikkert ikke regne med det fremadrettet,« siger finansdirektøren.
Se listen: Disse 10 danske aktier, der er faldet mest
Læs også: Milliardforvalter om vild dansk aktie-udvikling: 'Det er helt vildt'
.\˙ MarketWire