Henter kommentarer

'Gevinsten kan løbe op i flere tusinde kroner ekstra om måneden'


Det kan i den grad mærket, hvis du lægger ekstra timer på arbejdsmarkedet, efter pensionsalderen.

Det påpeger Sampension, der fremhæver, at nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser en stigning i antallet af danskere, der arbejder efter at have nået pensionstalderen. 

Læs også: Børshus ser markant kurspotentiale i stor dansk aktie

»Udviklingen hænger bl.a. sammen med, at det er blevet mere økonomisk attraktivt at arbejde for pensionister i 2023, hvor der kom nye regler, som indebærer, at man ikke længere bliver modregnet i folkepensionen, hvis man er i beskæftigelse. Det betyder, at det bedre kan svare sig at arbejde som pensionist, og gevinsten kan løbe op i flere tusinde kroner ekstra om måneden, hvilket absolut er til at tage at føle på,« siger Anne-Louise Lindkvist, markeds- og kunderådgivningschef i Sampension.

Det er de seneste år blevet mere økonomisk fordelagtigt at blive længere på arbejdsmarkedet. Før jul er der eksempelvis indgået en politisk aftale, som skal øge gevinsten yderligere for arbejdende seniorer og pensionister, bemærker Sampensions.

Læs også: Det kan blive »det største opkøb i dansk erhvervshistorie«: Nu spidser det til for dansk transportkæmpe

Den nye politiske aftale, som træder i kraft i 2026 og igen i 2029, øger den såkaldte skattefri seniorpræmie for personer, der arbejder efter at have nået folkepensionsalderen. 

Der introduceres også et nyt ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer, som gælder fra to år før de når folkepensionsalderen. 

Dette fradrag gælder for alle, der er i beskæftigelse og har mindre end to år til deres folkepensionsalder, og fortsætter indtil de når denne alder.

86.702 danskere over folkepensionsalderen, der var i beskæftigelse i november 2023. Det er en stigning på 6.905 personer – svarende til 9 pct. - ift. samme måned året før.

Læs også: Det kan blive »det største opkøb i dansk erhvervshistorie«: Nu spidser det til for dansk transportkæmpe

Læs også: Kinesisk gigant i markant fald