Henter kommentarer

Gevinsthjemtagning rammer amerikanske aktier efter nye Trump-trusler

Amerikanske aktier dykkede brat fredag, da investorerne hastigt hjemtog gevinster efter nye toldtrusler fra tidligere præsident Donald Trump mod Kina.

»Forventningerne til en handelsaftale med Kina blev fejet af bordet. Gevinsthjemtagere er ude i fuld styrke,« siger Jeff Kilburg, stifter af KKM Financial, til CNBC.

Det sker, efter Trump har beskyldt Kina for at være blevet meget fjendtlig på grund af landets stramninger på eksporten af sjældne jordarter – et centralt råstof for teknologi- og forsvarsindustrien. 

Trump har som reaktion på det varslet en mulig “massiv forøgelse” af toldsatserne på kinesiske varer.

Udmeldingen sendte chokbølger gennem markedet: 

Dow Jones faldt 1,2 pct., S&P 500 faldt 1,7 pct., mens det teknologitunge Nasdaq dykkede hele 2,3 pct. Faldet kom kort efter, at Nasdaq tidligere på dagen havde nået et nyt rekordniveau

Kina har tidligere på ugen indført krav om, at udenlandske selskaber skal have licens fra Beijing for at eksportere produkter, der indeholder mere end 0,1 pct. sjældne jordarter.

Trump svarede igen med at aflyse et planlagt møde med Kinas præsident Xi Jinping ved APEC-topmødet i Sydkorea og beskyldte landet for at holde verden “som gidsel”.