Den danske lydkoncern GN Store Nord falder markant tilbage i dagens handel, efter selskabet onsdag aften var ude med nye tal.

GN er i fuld gang med at nedbringe sin gæld, og frasalget af høreapparatsforretningen ventes at hjælpe denne yderligere ned.

Men de resterende forretningsdivisioner Enterprise og Gaming er fortsat pressede, og især salget af lydudstyr til virksomheder, Enterprise, viser en svag indtjening, vurderer Martin Juul-Olsen, der er markedsanalytiker hos eToro.

- Samlet set er GN stadig en turnaround-case, men ikke en ren genopretningshistorie endnu. Selskabet bliver mere fokuseret, gælden ser mere håndterbar ud, skriver han og tilføjer:

- For investorerne handler GN derfor mindre om, hvad der bliver solgt fra, og mere om hvorvidt det tilbageværende selskab kan bevise, at det kan vokse og løfte marginerne på længere sigt.

GN Store Nord-aktien falder med ned til 7 pct.

Læs også: Sådan anbefaler analytikerne, at du handler Netflix-aktien

Læs også: Rheinmetall sætter tal på kvartalet - omsætningen skuffer

Millionærklubben

Regnskabsstormen fortsætter i Millionærklubben denne torsdag, hvor friske tal fra blandt andre A. P. Møller - Mærsk, Zealand Pharma og GN Store Nord er i fokus Vi vurderer tallene og diskuterer, om det giver anledning til ændringer i porteføljen. Derudover retter vi blikke mod de globale finansmarkeder, hvor aktierekorderne står i kø og stemningen er let efter indikationer på en aftale mellem Iran og USA. Med i studiet er investor og strateg Michelle Nørgaard samt chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg og porteføljeforvalter i Millionærklubben Lau Svenssen. Vært: Adam Geil