Den danske høreapparatsgigant GN Store Nord kommer ud af årets første tre måneder med et overskud på 482 mio. kr.
Det fremgår af virksomhedens netop offentliggjorte regnskab for første kvartal i 2021.
Den organiske vækst var 46 pct. og omsætningen lander på 4110 mio. kr.
Det blev til et driftsoverskud, EBITA, på 753 mio. kr. Det svarer til en EBITA-margin på 18,3 pct.
Ifølge regnskabet er resultaterne trukket op på grund af høje vækstrater i selskabets headsetforretning GN Hearing.
»GN Hearing er velpositioneret til at vendte tilbage til højst rentabel vækst, understøttet af den stærkeste og bredeste produktportefølje nogensinde. I takt med at vaccinerne generelt bliver mere tilgængelige, og at folk gradvist vænner sig til livet med forskellige grader af covid-19-restriktioner, ser vi efterspørgslen efter høreapparater vende tilbage til et mere normalt niveau,« udtaler Gitte Aabo, adm. direktør i GN Hearing, i regnskabet.
Læs også: Børsdebutant med kendis i spidsen får forrygende start
Læs også: Overraskende udvikling – BioPorto-topchef trækker sig
