Henter kommentarer

GN Store Nord ramt af særlig kombination: 'Ren gift'


Opkøbet af Steelseries skulle være vejen ind på det nye marked af gaming for GN Store Nord.

I stedet blev selskabet ramt af høj inflation, tøvende forbrugere og en usikker økonomi. Oven i det har milliardopkøbet sendt gælden til vejrs hos GN, hvilket bekymrer investorerne særligt med den nuværende uro på de finansielle markeder.

Det skriver Børsen.

»Kombinationen af en meget høj gældsætning, og at selskabet anses for at være delvist følsomt over for et tilbageslag i økonomien, er ren gift i et miljø med stigende renter. Det er den værst tænkelige kombination,« siger Niels Granholm-Leth, aktieanalysechef hos investeringsbanken Carnegie, til Børsen.

Han tilføjer, at de seneste to kvartaler har GN leveret negative frie pengestrømme, og på trods af at, at det skyldes lageropbygning og investeringer har det også været med til at bygge oven i investorernes bekymringer.

Læs også: Ser langsigtet potentiale i C25-aktien – ser grund til at købe den

Tidligere har vi her på Euroinvestor skrevet om, at GN-aktien har været i et gevaldigt stormvejr i 2022, hvor kursen er blevet sendt ned med 64 pct. over de seneste 12 måneder.

Derfor er det også spændende at se, hvordan det er gået med virksomheden i tredje kvartal, når C25-selskabet kommer med kvartalsregnskab den 11. november.

»Aktiekursen er fuldstændig eksploderet nedad. Der vil man med garanti, hvis ikke få drama, så i hvert fald få større kursudsving,« lyder det fra investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen til Euroinvestor.

»Der vil være et eller andet galt, hvis en 70 pct. kursnedgang på et år ikke bliver fuldt til dørs. Enten af investorerne der siger, at det ikke ser super godt ud på kort sigt, eller at det ikke ser værre ud, end vi har frygtet,« tilføjer han.

Læs også: Storbanker ser mindre kurspotentiale i amerikansk techgigant

Læs også: Gasprisen dykker – derfor sker det