Faldende oliepriser har givet renterne et godt nøk nedad.

Og det er godt nyt for de mange danskere, der gerne vil finansiere et boligkøb med fast rente, da de nu får et meget lavere kurstab end for nogle måneder siden. De skal derfor ud og låne mindre.

Sådan lyder det fra Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker hos Totalkredit, i en kommentar torsdag.

Det fastforrentede 4-procentlån med afdrag ligger nemlig nu på kurs 99,5.

Læs også: To Mærsk-skibe er nu sejlet gennem Hormuzstrædet

- I slutningen af marts var kursen tre point lavere, hvilket betød, at man fik et kurstab, der var 30.000 kr. større pr. lånte mio. kr. sammenlignet med nu. Det er en markant bedring, vi har set, påpeger chefanalytikeren.

Sune Malthe-Thagaard peger også på at kommer der flere gode nyheder, som tager endnu mere af inflationsfrygten, så er det ikke utænkeligt, at 4-procentlånet med afdrag kan komme over kurs 100, så det lukker for nye tilbud.

Det vil give et comeback til 3,5-procentlånet som det ledende lån med fast rente.

Læs også: Micron overgår forventningerne og imponerer investorerne

Læs også: 67 milliarder kroner udraderet: Forsvarskæmpe i voldsom nedtur

Millionærklubben

Knap 13 pct. Så pænt et afkast har de globale aktier leveret i løbet af første halvår. Investorerne har således flot svævet over uro i Mellemøsten, Latinamerika og skiftende regeringer. Spørgsmålet er, om det kan fortsætte i andet halvår, og hvor de gode aktiemuligheder i så fald gemmer sig. Det diskuterer dagens panel i Millionærklubben, hvor vi også vurderer blockbuster-regnskabet fra Micron og kigger frem mod dagens inflationstal fra USA. Med i studiet er chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm og populær investor hos eToro Christian Jain Kongsted. Vært: Adam Geil