Gaprisen ligger nu lavere end de gjorde for et år siden.

Mere præcis koster gassen 82 euro per mWh målt på TTF-naturgas i Holland. Den 28. december sidste år lå den på knap 104 euro.

Faldet sker efter temperaturerne på tværs af Europa er steget, og vejrudsigterne lover fortsat lave temperaturer i den nærmeste fremtid, skriver Bloomberg News.

Det varmere vejr sammen med højere vindkraftproduktion har tilladt Tyskland at fylde gas på deres gaslagre over de sidste fem dage, skriver formand for BNetzA Klaus Mueller i et tweet. Det er gode nyheder for forsyningssikkerheden for næste år, tilføjer han.

Gasprisen har været på noget af en rutchetur i 2022.

Her har blandt andet Ruslands invasion af Ukraine haft en stor betydning. Krigen har nemlig gjort, at EU og en række andre lande har indført flere restriktioner mod Rusland, hvilket blandt andet har ramt EUs import af rusissk gas, som har påvirket gasprisen.

Prisen toppede på knap 340 euro per mWh målt på TTF-naturgas i Holland tilbage i august efter lækager på Nord Stream samt frygt for, hvad vinteren ville bringe gjorde markedet nervøs.

Læs også: Gode nyheder til elkunder: Mildt vejr presser prisen ned

Læs også: Fem fif fra økonomen til at at gå tidligere på pension