Her er dagens vigtigste nyheder fra de danske finansmedier.
Danske Bank kalder det ugens vigtigste begivenhed: 'Kan sætte en prop i markedet'
Et stort regnskab kommer til få afgørende betydning for aktiemarkedet i denne uge.
Sådan lyder vurderingen fra senior investeringsstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen.
Han mener, at investorerne får »i både pose og sæk« i denne uge, da der både er store regnskaber og nøgletal. Der dog en begivenhed, som skiller sig ud ifølge investeringsstrategen.
Læs mere her.
Himmelstormere i markante fald
Investorer i chipgiganten Nvidia har det seneste år kunnet se deres investering vokse voldsomt.
Alene det seneste år er Nvidia vokset med 180 pct., hvilket har gjort selskabet til det femte mest værdifulde selskab i verden målt på markedsværdi.
Men fredag gik det så den anden vej.
Chipkæmpen faldt nemlig med 10 pct. i fredagens amerikanske børshandel, hvilket var med til at trække det amerikanske aktiemarked i rødt.
Læs mere her.
Vigtig skattedato er lige om hjørnet: Du kan miste tusindvis af kroner
Lige om lidt er det 1. maj, og den dag er meget mere end blot arbejdernes internationale kampdag.
Det er nemlig også den dag, hvor du allersenest skal have sikret dig noget i en af dine tidligere årsopgørelser, hvis ikke du vil gå glip af mange tusinde kroner.
Det skriver Finans.
Det drejer sig om noget så langt tilbage som årsopgørelsen 2020.
Læs mere her.
214 milliarder udslettet
1497 milliarder kroner.
Så meget har aktionærerne fået udslettet i markedsværdi i et af verdens allerstørste selskaber. Det er konsekvensen af, at teknologimastodonten Nvidia er blevet sendt ud i et kursfald på 10 pct. i fredagens aktiehandel. Et børshus har et klart bud på, om du skal købe aktien nu, vente eller sælge.
Nvidia, der har specialiseret sig i udvikling af computerchips til kunstig intelligens, er værd at købe, vurderer TD Cowen.
Læs mere her.
Markedstendenser
Futures for det tyske DAX-indeks, der er en god rettesnor for udviklingen på det danske marked, indikerer torsdag morgen en åbning med en stigning på 0,4 pct.
»Tirsdag kommer der PMI-tal både fra euroområdet og USA. Mest spændende bliver det at se, om de europæisk industrivirksomheder fortsat er pessimistiske. PMI-indekset for industrien i euroområdet har ligget under 50 siden midten af 2022 og de seneste to måneder er indekset faldet tilbage. PMI-indekset for servicesektoren ligger derimod over 50 og sikrer, at væksten ikke går helt i stå i euroområdet. Anderledes i USA, hvor PMI-indekset for industrien de seneste tre måneder har ligget over 50 og peget på stigende aktivitet de kommende 3-6 måneder.« Det skriver Nordea i en morgenrapport.
Har du for mange danske aktier eller for få teknologiaktier? Det kan du måske få svar på nu. Euroinvestor søger læsere, der vil dele sin portefølje med en af vores dygtige eksperter. Du kan stille spørgsmål og få en vurdering af din porteføljes sammensætning og råd til, hvordan du måske kan forbedre den for at få et højere afkast og mindre risiko. Skriv til os på redaktion@euroinvestor.dk.