Her er dagens vigtigste nyheder fra de danske finansmedier.
Aktieveteran ærgerlig over dansk bank: 'Det har været meget skuffende'
Jyske Bank præsenterede et historisk resultat, men alligevel er den garvede investor Jens Løgstrup skuffet.
For Jyske Bank har valgt at lade sit aktietilbagekøbsprogram vente. Hvornår det kommer vides ikke, og banken skriver, at det er »afhængigt af Jyske Banks kapitalposition.«
»Det har været meget skuffende, at Jyske Bank ikke kom i gang med tilbagekøbet af egne aktier,« fortæller Jens Løgstrup til Euroinvestor.
Læs mere her.
Formuetjek: Har satset 85.000 på nordiske aktier - fremtiden kan blive usikker
»Danske aktier har været gode i mange, mange år, men der er ingen garanti for, at det fortsætter,« siger aktiechef Michael Friis Jørgensen fra HC Andersen Capital.
Han gennemgår sammen med vært Bodil Johanne Gantzel 39-årige Asks forholdsvis nyerhvervede portefølje.
Det drejer sig om høreapparatkoncernen GN Store Nord, medicinalmastodonten Novo Nordisk, medicovirksomheden Coloplast, rederiet D/S Norden, pant-selskabet Tomra Systems og kabelvirksomheden NKT. Du kan klikke på hver aktie og se deres aktiekurs.
Læs mere her.
Så længe pauser Ørsted udbytte
Ørsted havde egentligt lovet, at energikæmpen hvert år ville øge udbyttet til sine aktionærer.
Men har man blandt andet købt sig ind i selskabet på grund af det løfte, er man efterladt med en lang næse, skriver Finans.
Selskabets massive medvind de seneste år, betyder nemlig, at al udbytte frem til 2027 er sat på pause.
Dermed står 133.000 aktionærer til at miste et tocifret milliardbeløb, lyder det videre fra mediet.
Læs mere her.
C25-direktør sælger 11.299 aktier
En dansk finansdirektør sælger ud af sine aktier for millioner.
Det er Genmabs finansdirektør, Anthony Pagano, der sælger aktier i det danske biotekselskab for næsten 22 mio. kr.
Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra Genmab, der har specialiseret sig i kræft torsdag.
Han har solgt 11.299 Genmab-aktier til en gennemsnitskurs på næsten 1,943 kr.
Læs mere her.
Markedstendenser
Futures for det tyske DAX-indeks, der er en god rettesnor for udviklingen på det danske marked, indikerer fredag morgen en åbning med en stigning på 0,24 pct.
»I går blev de længe ventede inflationstal for USA og flere lande i euroområdet offentliggjort. På begge sider af Atlanten kom tallene ud stort set som forventet på forhånd, hvilket gav anledning til en lettelse blandt investorerne, da flere havde frygtet, at vi endnu engang ville få en ny negativ overraskelse på inflationsfronten. Derfor var de nye tal medvirkende til at løfte den globale risikoappetit med lavere renter og stigende aktiemarkeder.« Det skriver Nordea i en morgenrapport.
Dagens tal og begivenheder
Schouw & Co. - Q4
Millionærklubben byder d. 21 marts indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Der er kunstig intelligens på programmet, hvor eksperterne dykker ned i hvilke muligheder og risici, der ligger i de nye teknologier, for meget af AI-debatten er præget af ‘hype’, og hvor meget af reel udvikling? Det debatterer Millionærklubbens faste vært Bodil Johanne Gantzel med Bent Dalager, partner og Nordic Head of New Tech hos KPMG, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital og porteføljeforvalter i Millionærklubben samt Anders Bæk, civilingeniør og porteføljeforvalter i Millionærklubben. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer